Afdelingschef til Wupti E-commerce hvidevarer, Terminal Ishøj

Virksomhed
Arbejdssted
Ishøj
Oprettet
23. december 2018
Udløber
16. februar 2019
Afdelingschef til Wupti E-commerce hvidevarer, Terminal Ishøj


Har du talent for at optimere og udvikle både processer og medarbejdere? Drømmer du om et job, hvor du sætter retningen for en hel afdeling og tilrettelægger dit eget arbejde i en international retailvirksomhed med plads til dine ambitioner?

Så er du måske Salling Groups nye afdelingschef i Wupti, Terminal Ishøj. Hvis du har energien og ambitionerne til at få en velsmurt maskine til at performe endnu bedre, er du allerede godt på vej til dit nye job.

Ledelsesmæssigt ansvar for planlægning og udvikling

Som afdelingschef for Wupti bliver du en del af ledergruppen for Terminal Ishøj og refererer direkte til terminalchefen. Du får det ledelsesmæssige ansvar for afdelingen, hvor du med dit suveræne overblik og sans for optimering sikrer den effektive og omkostningsbevidste forsendelse af hvidevarer til kunder i hele landet.


Samtidig står du for den løbende udvikling af afdelingen og dens medarbejdere. Dine ansvarsområder vil i øvrigt omfatte:

  • Arbejdsplanlægning for medarbejderne

  • Budgetmæssigt ansvar for forsendelsen

  • Kontakt til den centrale logistikafdeling

  • Kontakt til indkøbsafdelingen

  • Planlægning af sæsoner, peak dage osv.

  • Implementering af Lean


Ledelseserfaring og ambitioner
Vi ser meget gerne, at du har ledelseserfaring fra et lignende job og erfaring med IT-styrede forsendelser eller IT-baseret lagerdrift. Vi er ved at implementere Lean, så erfaring på dette område er en klar fordel. Fremfor alt har du masser af drive, energi og en høj stresstærskel. Du kan lede ved at gå forrest, og du motiveres af udsigten til at skabe din egen struktur i en travl og til tider hektisk hverdag.


Om afdelingen
Wupti i Terminal Ishøj består af 7 medarbejdere, der arbejder i to-holds skift. Som afdelingsleder vil du som udgangspunkt arbejde på dagholdet, og du får en stor kontaktflade til den øvrige indkøbs- og varefloworganisation i Salling Group.


Sådan ansøger du
Send os din ansøgning senest 18. januar 2019 gennem vores website. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sune Skak Pedersen på tlf. 61 55 68 74 eller på mail: sune.skak.pedersen@sallinggroup.com.

Søg job

Lignende jobs

Lignende jobs