Social- og sundhedspersonale til Rise Parken

Arbejdssted
Aabenraa
Oprettet
21. december 2018
Udløber
23. januar 2019
Social- og sundhedspersonale til Rise Parken Vi søger 2 medarbejdere - en social- og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent
Rise Parken
Rise parken er et plejehjem med 84 beboere fordelt på 7 huse. Vores vision er, at vi vil være et hjem, hvor beboerne oplever glæde og nærvær i hjemlige omgivelser.
Om stillingerne Begge stillinger er på 32 timer og er afløserstillinger, hvor der ikke er faste weekender, men højst 2 weekender over 4 uger.
Du bliver tilknyttet et team, der tager vare på 12 eller 24 beboere fordelt på 1 eller 2 huse.
Hvis du er den, der matcher beboerne og teamet, kan du regne med fast ansættelse.
Vilje og ønske om at gøre en forskel er et godt udgangspunkt. Ligeledes er det fint, hvis du også er praktisk anlagt.
At du har en naturlig robusthed og almindelig overskud i livet og hverdagen er heller ikke en hindring. Det er også vigtigt, at du kan og vil indgå i et teamwork, og at du er rummelig.
Du skal have flair for at spotte behov og opgaver omkring de svageste borgere med demens.
Du får rigtig mange gode oplevelser, der indeholder masser af smil, taknemmelighed og livsbekræftelse fra ældre mennesker, der på godt og ondt er et sted i deres liv, hvor de har brug dig.
Dine kolleger bliver en dejlig blanding af erfarne, unge, ufaglærte, nyuddannede og ikke mindst kolleger, der med deres tilgang og faglighed brænder for arbejdet med de af vore medborgere, som virkelig har behov for det.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA og sker efter principperne i Lokal Løn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at den er tilfredsstillende. Der gøres opmærksom på, at alle plejehjem i Aabenraa Kommune er røgfri områder.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger fås hos driftsleder Birgitte Nielsen, tlf. 7376 6540 eller driftsleder Bente Clemmesen, tlf. 7376 6530.
Ansøgning Hvis dette har vakt din interesse, så send en ansøgning senest den 22. januar 2019 via linket. Vi holder ansættelsessamtaler på Rise Parken mandag d. 28. januar 2019..

Lignende jobs

Lignende jobs