Lægesekretær til Dagkirurgi

Vi søger en uddannet lægesekretær, som har de faglige og personlige kompetencer der skal til, for at arbejde i et travlt afsnit, hvor vi sætter kvalitet og service højt i forhold til de afdelinger vi servicerer.

Du vil blive tilknyttet sekretærgruppen på Dagkirurgi og dermed får du også muligheden for, at være med til at definere og deltage i etableringen af den sidste bookingenhed, der åbner januar 2019.

Stillingen er normeret til 34 - 37 timer pr. uge, men kan aftales individuelt og med ansættelse februar eller marts måned - vi venter gerne på den rette kollega!

Du kommer bl.a. til at arbejde med

  • booking og modtagelse af patienter i vores nye bookingenhed
  • modtagelse af patienter i receptionen
  • udfærdigelse og udrulning af operationsprogrammer
  • skrivning af operationsnotater
  • specialopgaver fra afdelingens overlæger og afdelingssygeplejersker
  • telefonkontakt med patienter, pårørende samt interne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du
  • kan bevare overblikket, strukturere og prioritere dine opgaver - på trods af mange afbrydelser
  • er imødekommende og serviceminded i patientkontakten
  • er målrettet, tager initiativ og kommer med gode ideer
  • er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • er god til at koordinere og teamworke med de øvrige faggrupper/ samarbejdende afdelinger
  • er stolt af dit fag og har en positiv tilgang til dine medmennesker og let til smil

Vi tilbyder dig
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • spændende og afvekslende arbejdsopgaver
  • dygtige og positive kolleger
  • en hverdag i en uformel omgangstone såvel mono- som tværfagligt
  • en afdeling der prioriterer og arbejder for et godt arbejdsmiljø
  • en ledelse der lytter, inddrager og tager action på såvel faglige udfordringer og spørgsmål som personlige

Dagkirurgisk Afsnit er en del af Bedøvelse og Operation. Dagkirurgisk Afsnit opererer patienter fra alle skærende specialer på Aarhus Universitetshospital.

Der er ansat 9 lægesekretærer i Dagkirurgien og du vil blive en del af en samlet lægesekretærgruppe på 36 lægesekretærer fra de Intensive Afsnit og Respirationscenter Vest. Desuden er vi uddannelsessted for 3-4 lægesekretærelever ad gangen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at høre mere? - det håber vi!

Du er velkommen til at kontakte lægesekretærerne fra dagkirurgien eller ledende lægesekretær Susanne Offenbach Møller på susmoell@rm.dk eller på 5045 5402.

Send din ansøgning via nedenstående link senest den 17. december 2018, og du kan være heldig at få nyt job inden Jul. Ansættelsessamtaler afholdes den 19. december 2018 om formiddagen.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

17-12-2018
 

Kategori

Sundhed og pleje, Lægesekretær
 

Jopbtype

Fuldtid
 

Arbejdssted

Midtjylland