Afdelingsleder med sundhedsfaglig profil til Rosenborgcentret i Indre By København

1 dag tilbage

Arbejdssted
København
Oprettet
6. december 2018
Udløber
18. december 2018
Rosenborgcentret søger snarest en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til stillingen som afdelingsleder på 2. sal, hvor vi p.t. er i gang med en organisationsændring. Her er muligheden for at deltage i en spændende omstruktureringsproces.



Du får ansvar for en afdeling med 20-21 beboere og ca. 12 fastansatte medarbejdere i dag-, aften- og nattevagt, samt et antal timelønnede afløsere.


Vi ønsker en leder, der i spidsen for en medarbejderstab med sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere vil prioritere såvel faglig ledelse som personaleledelse iht. Københavns Kommunes ældrepolitik og sundhedspolitik.



Herudover ønsker vi, at du


  • har ledelseserfaring og gerne uddannelse på akademi- eller diplomniveau
  • vil deltage i videreudviklingen af Rosenborgcentret som et godt sted at bo, leve og arbejde
  • lægger vægt på beboerinddragelse og -demokrati i hverdagslivet, faglig kvalitet og medarbejdernes trivsel
  • har interesse for det tværfaglige samarbejde og erfaring og viden om ældre, aldring og demens
  • har en reflekterende ledelsesstil og medtænker andres perspektiver i dine beslutninger
  • har gennemslagskraft ledelsesmæssigt og er robust
  • går forrest og er rollemodel i stort og småt
  • kommunikerer og samarbejder anerkendende og er en dygtig formidler
  • trives med forandringer i en udviklingsorienteret organisation

Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsfællesskab med forstander og fire andre afdelingsledere
  • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder efter- og videreuddannelse
  • Et fælles fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
  • Introduktion til det nyligt implementerede CURA/FSlll omsorgssystem
  • Et smukt hus med en unik ånd og atmosfære
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • En arbejdsplads, der er røgfri i fht. de ansattes arbejdstid

Rosenborgcentret ligger centralt og smukt i Indre by tæt ved Kongens Have og midt mellem Nørreport og Østerport S-stationer. Huset er hjem for 84 beboere fordelt på to etager. Vores hverdag tager udgangspunkt i Københavns Kommunes Ældrepolitik, 'lev stærkt - hele livet' og i Indsatskataloget for sygeplejen.



Sammen skaber vi rammen for et trygt og varmt miljø for beboere, aktivitetscenterbrugere, pårørende, frivillige og personale gennem åbenhed, dialog og inddragelse i hverdagslivet, og vi ser pårørende og frivillige som en ressource i dagligdagen. Vores kerne er beboernes liv og behov for rehabilitering, pleje og omsorg, og herudover har vi fokus på faglig kvalitet, på udvikling af dine kompetencer og din trivsel.



Løn iht. gældende overenskomst.



Yderligere oplysninger fås hos forstander Gitte Jeppesen på 2054 2896. Du er også velkommen til at besøge os uforpligtende.


Vi glæder os til at modtage
din ansøgning.


Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 18. december 2018
Samtaler finder sted i uge 51.



Lignende jobs

Lignende jobs