Røntgen og Skanning, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg søger MR-Radiograf

Røntgen og Skanning Silkeborg søger MR-radiograf snarest muligt eller senest pr. 1. februar 2019.

Om stillingen

  • Fastansættelse på 37 timer pr. uge. ved vores MR-sektion.
  • Vagtbelastning på ca. 1 MR-aftenvagt pr. uge samt MR-senvagt og MR-weekenddagvagt ca. hver 5. uge.
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse. Vi anvender MinTid ønskeplan.
  • Du vil blive en del af vores faste MR-team.
Om vores MR-sektion
I Røntgen og Skanning har vi et MR-team bestående af en funktionsansvarlig overlæge, en MR-sekretær og 14 MR-radiografer, hvoraf der er en koordinerende specialist og 5 superbrugere. Af de 14 radiografer er de 5 fast ved MR.

Afdelingen har 4 MR-scannere; 2 tunnelscannere (Siemens AvantoFit 1,5T og Siemens Skyra 3T), en ekstremitetsscanner (GE optima 1,5T) og en åben scanner, som kan scanne både liggende, siddende og stående patienter (Paramed MrOpen 0,5T)
Vi scanner en blanding af både kliniske pt. og forskningsprojekter.
Af kliniske undersøgelser foretager vi bl.a. cerebrum, rygge og ekstremiteter, artrografier, hjerter, pancreas/lever og tyndtarm.

Vi har altid en del igangværende forskningsprojekter og radiograferne involverer sig i disse i større og mindre grad; fra at levere den optimale scanning til selv at initiere nye projekter.

Om dig
  • Du har autorisation som radiograf
  • Du er god til samarbejde
  • Du trives i et fleksibelt miljø med en uformel omgangstone og er god til at tilpasse dig forandringer
  • Du er positiv og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Du prioriterer at sætte patienten i centrum og arbejde for sammenhængende patientforløb
  • Du har lyst til at arbejde et sted, hvor udvikling og kvalitet er i højsædet
  • Du har lyst til at engagere dig i uddannelsen af radiografstuderende
  • Hvis du har interesse for forskning og en innovativ tankegang er der mulighed for at bringe dette i spil.
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her

Om os
Røntgen og Skanning er en del af Diagnostisk Center som blev etableret 1. april 2011 ved en fusion med Medicinsk Afdeling.

Røntgen og Skanning er organiseret omkring fire modaliteter; Konventionel Radiologi, Ultralydsskanning, CT-skanning og MR-skanning, som hver har en koordinerende specialist samt en funktionsansvarlig overlæge, der er med til at sikre den daglige produktion. Afdelingen er fuldt digitaliseret og papirløs, og vi udfører ca. 100.000 undersøgelser årligt. Afdelingen er uddannelsessted for radiografstuderende på alle semestre.

Røntgen og Skanning råder over 4 DR-rum, 2 udefotoapparater, 3 Ultralydsstuer, 4 MR-skannere og 3 CT-skannere, hvoraf en er placeret på Hammel Neurocenter.

Vi kan tilbyde en stilling på en dynamisk afdeling, hvor kvalitet, kreativitet, samarbejde, selvstændighed og god stemning blandt kolleger er i højsædet. Vi arbejder meget med teamdannelse på tværs af faggrupper med deltagelse af både interne og eksterne samarbejdspartnere - hele tiden med fokus på at optimere og kvalitetssikre patientforløbene.
Diagnostisk Center har siden oktober 2013 været anerkendt som Universitetsklinik.
Afdelingen har fokus på selv at initiere forskningsprojekter og indgå som partner i eksterne projekter. Derfor er forskningspatienter en naturlig del af mange Radiografers daglige arbejde i afdelingen.

Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for forhindringer. Et sted hvor der er mulighed for udvikling og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende positiv hverdag.

Om hospitalsenheden
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Christine Houman Nyrup chrinyru@rm.dk / tlf. 23832823 eller radiografernes tillidsrepræsentant Regina Bøgsted Dyrberg regipo@rm.dk

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 18. december 2018.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 20. december.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

18-12-2018
 

Kategori

Ingeniør og teknik, Sundhed og pleje, Behandling og sundhed
 

Jopbtype

Fuldtid
 

Arbejdssted

Midtjylland