Tandklinikassistent til Voksentandplejen

7 dage tilbage

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
11. august 2019
Udløber
25. august 2019
Ref
297761
En af vores dygtige klinikassistenter har valgt at gå på en velfortjent pension, og vi søger derfor en ny kollega til en fast stilling. Du kan forvente at arbejde indenfor både special- og omsorgstandpleje.

Vi forventer, at du ud over uddannelse og erfaring som klinikassistent kan arbejde selvstændigt, udvise fleksibilitet og være omstillingsparat. Erfaring fra ældre- og plejesektoren vil være en fordel, men ikke en forudsætning. En forudsætning er derimod, at du kan arbejde løsnings- og samarbejdsorienteret, har gåpåmod og gode kommunikationsevner.

Interesse for forebyggende tandpleje for borgere med funktionsnedsættelser er en forudsætning, da en stor del af dit arbejde vil være af forebyggende karakter i forbindelse med dit arbejde i omsorgstandplejens forebyggelsesprogram på Københavns Kommunes plejehjem.

Vi tilbyderVi tilbyder et indholdsrigt og afvekslende arbejde med gode kolleger og med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vi er en arbejdsplads, der prioriterer trivsel højt, og vi har altid fokus på det gode samarbejde både internt i Voksentandplejen og eksternt med vores samarbejdspartnere i resten af kommunen.

Kørekort kategori B er forudsætning for ansættelse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

AnsættelsesforholdStillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse den 1. oktober 2019 eller snarest herefter.

Mere informationNærmere oplysninger om den opslåede stilling kan rettes til programleder Johan Poulsen på 2710 6910.

Yderligere oplysninger om arbejdspladsen findes på www.voksentandplejen.kk.dk

Søg via nedenstående link senest søndag den 25. august 2019Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 35, 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs