Genopslag - Lægesekretær til Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Lægesekretærer til barselsvikariat

Har du lyst til at være en del af en engageret gruppe af lægesekretærer i Neurologi, så søger vi en dygtig og engageret kollega til et barselsvikariat på 37 timer/uge. Stillingen er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2019 eller efter aftale.

Sekretærgruppen i Neurologi består af 28 normerede stillinger. Afdelingen består af et akut dagafsnit, to sengeafsnit og et ambulatorium. Der er ca. 260 ansatte i afdelingen, som er organiseret i flere subspecialer.

Vi ønsker at være i front med udredning og behandling af neurologiske patienter, og der pågår derfor en stor forskningsaktivitet i afdelingen.

Vi søger en uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav) til vores sengeteam, der varetager de daglige opgaver på vores to sengeafsnit og det akutte dagafsnit.

I Neurologi har vi fokus på det gode patientforløb, og vi anser et godt tværfagligt samarbejde, hvor alle byder ind med hver deres faglighed, for nøglen til at sikre optimale forløb. Du skal derfor kunne lide at samarbejde i et tværfagligt team, hvor du med faglig stolthed tager ansvar for, at netop dine opgaver i teamet løses på bedste vis.

Arbejdet omfatter

  • skrive og registrere patientrelaterede notater - en højt prioriteret opgave
  • receptionsfunktion
  • forespørgsler, telefonisk samt elektronisk
  • indskanning til EPJ
  • vagtarbejde (senvagt til kl. 18.00 - ca. 3 stk. hver 4. mdr.)
  • rotationsordning mellem sengeafsnit og vores akutte dagafsnit

Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær, og hviler i din faglighed
  • er serviceminded, kan arbejde kreativt, hurtigt og fleksibelt
  • motiveres af udfordringer
  • er i stand til at træffe beslutninger
  • har egne meninger, som du forstår at kommunikere konstruktivt
  • har lyst til og flair for ny teknologi
  • er målrettet, har gå-på-mod, tager initiativ og ansvar
  • kan lide at arbejde i en ikke altid forudsigelig hverdag

Vi tilbyder
  • spændende faglige udfordringer
  • en rummelig organisation med plads og lydhørhed for at du kan sætte dit præg på den måde, vi gør tingene på
  • et godt tværfagligt samarbejde (med fælles sommer- og julefest)
  • faglig opgradering og undervisning
  • eget ansvarsområde


Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan få mere at vide hos ledende lægesekretær Anette Bloch Maizza på 7845 4245 eller på anetmull@rm.dk, hvor du også kan rekvirere funktionsbeskrivelse.

Ansøgningsfrist søndag d. 25. august 2019. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 35.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

25-08-2019
 

Kategori

Sundhed og pleje, Lægesekretær
 

Jopbtype

Fuldtid
 

Arbejdssted

Midtjylland, Denmark