Barselsvikar til Hærvejsskolen

Udløber i dag

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
7. august 2019
Udløber
20. august 2019
Ref
296578
Kategori
Undervisning
Barselsvikar til Hærvejsskolen

En af vores dygtige lærere i overbygningen er gravid - og vi ønsker hende alt godt det næste år, hvor hun skal på barsel. Vi havde fået en barselsvikar - men desværre har hun fået fast stilling et andet sted - så nu søger vi igen.

Måske er det lige dig, vi mangler?

Hærvejsskolen ligger i Rødekro og er afdelingsopdelt. Vi har to-tre spor i indskolingen (0. - 3. årgang); tre spor på mellemtrinnet (4. - 6. årgang) og to-tre spor i overbygningen (7. - 9. årgang). Der er tilknyttet specialklasser til hver afdeling.

For øjeblikket underviser vi fra to matrikler: 0.-3. årgang på Skovbrynet 2 og 4.-9. årgang på Vestergade 14. Der foregår en spændende proces omkring etablering af nye fysiske rammer, hvor hele Hærvejsskolen i januar 2020 samles på Skovbrynet. Vi er 725 elever og ca. 100 medarbejdere.

Vi har 220 dejlige unge mennesker i overbygningen. De kommer glade i skole, arbejder flittigt og trives med hinanden og de voksne. Vi kan li' dem! Og vi tror, at hvis vi viser dem respekt, forståelse og stiller rimelige krav, så udvikler de sig og bliver klar til uddannelse og voksenliv.

Indholdet i stillingen
  • Naturfag (8 lektioner med 7. årgang i Fysik/kemi, Biologi eller Geografi)
  • Pigeidræt (4 lektioner med 7. årgang og 4 lektioner med 8. årgang)
  • Primærlærer for 14 elever på 7. årgang (2 lektioner om ugen samt gennemsnitlig 2 lektioner om ugen med årgangstimer)

Vi kan tilbyde dig en skole
  • med mange kreative og velkvalificerede kolleger, der glæder sig til at samarbejde med dig.
  • med glade, aktive og positive elever.
  • der dagligt arbejder tæt sammen med en engageret forældrekreds.
  • der vægter både elevernes og medarbejdernes trivsel og faglige udvikling højt.

Vi forventer, at du har
  • lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde i et afdelingsteam, i et fagligt fællesskab og i øvrigt deltage i kollegialt samvær.
  • humor, er fleksibel og lyst til at være sammen med børn og voksne i en travl hverdag.
  • lyst og evner til at arbejde med unge mennesker, der har brug for faste rammer, tydelige krav og stor forståelse.
  • forståelse for, at der er mange måder at lære på - og du skal kunne sætte rimelige krav.
  • ideer og mod på at skabe en fortsat god skole sammen med os.
  • en læreruddannelse med linjefag eller god erfaring i de nævnte fag.

Hvis du vil vide mereSåfremt du ønsker nærmere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Pernille Reschat på skolens telefonnummer 7466 2266 eller 3089 4923 eller på mail pbr@aabenraa.dk
Se også vores hjemmeside: www.haervejsskolen.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Det er en tidsbegrænset stilling på cirka 85% af fuldtid fra 01.09.2019 til 30.06.2020.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffe- og børneattest, og at ansættelsen vil være betinget af at disse er tilfredsstillende.

AnsøgningAnsøgningsfristen er tirsdag den 20. august 2019.

Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse via linket.

Der forventes afholdt samtaler tirsdag den 27. august 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs