Aflastningsfamilie til dreng på 6 år

2 dage tilbage

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
5. august 2019
Udløber
20. august 2019
Ref
295877
Er du/I godkendt som aflastningsfamilie - og har I to hverdage om ugen til en dreng på 6 år?

Dem han kender beskriver ham som værende i generelt god udvikling - en glad dreng med gode relationer til andre børn. Han er empatisk, omsorgsfuld og nyder tæt fysisk kontakt. Han er glad for sin børnehave og kommer stabilt. Han har en stor fantasi og er god til at finde på lege. Han kan være styrende i en leg og reagere med vrede, hvis der fx er noget legetøj, han gerne vil have.

Han har svært ved at koncentrere sig og bekymrer sig meget om sin mor. Han er følsom overfor de voksnes sindsstemning og tonelejer. Han har brug for at blive stimuleret og få nogle gode oplevelser. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengen, hvis I er tydelige voksne, som kan tilbyde omsorg og nærvær.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie
  • Som familie består I af to voksne eller en enlig
  • Hvis der er andre børn i hjemmet, skal de være store og selvkørende
  • I bor i Københavnsområdet

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner - se kursusplan på vores hjemmeside https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier

Honorar: 6 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Irene Graasbøll på 3059 6589.

Ansøgningsfrist senest tirsdag den 20. august 2019

Send din ansøgning mærket IG/2019-44 sammen med plejetilladelse og socialrapport til
familieplejen@kk.dk

Eller til
Center for Familiepleje
Griffenfeldsgade 44, opgang 6, 1. sal
2200 København N

Om Center for FamilieplejeCenter for Familie er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs om os på centerforfamiliepleje.kk.dk.

Lignende jobs

Lignende jobs