Administrativ medarbejder til Hjemmeplejen

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
26. juli 2019
Udløber
19. september 2019
Ref
293259
Administrativ medarbejder til Hjemmeplejen

Vi søger en faglig dygtig og struktureret medarbejder med god indsigt i budget og økonomi, og som er i besiddelse af godt humør, overskud og engagement.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med forventet start 1. oktober 2019 eller snarest muligt.

Hjemmeplejen dækker hele Aabenraa Kommune og består af 9 distrikter. Din arbejdsplads vil være på H. P. Hanssens Gade 23, Aabenraa.

Det administrative team består af 3 medarbejdere. De administrative opgaver i Hjemmeplejen er delt op i områderne personale og HR (løn og befordring, beklædning osv.), telefonpasning for hele hjemmeplejen, tilmelding til uddannelse, refusioner, indkøb, fakturabetaling og afregning, budget og økonomi.

I den ledige stilling vil hovedopgaven være budget og økonomi samt almindelige administrative opgaver som telefonpasning (indgå i turnus med de andre administrative medarbejdere), fakturabetaling og diverse opgaver omkring medarbejderne i hjemmeplejen.

Hovedopgaven budget og økonomi omfatter hovedsagelig følgende arbejdsopgaver:
  • Udarbejde månedlige posterings- og økonomirapporter (drift, lønninger og aktivitet) til ledelsesinformationen via Prisme
  • Budgetopfølgning og analyse af månedens forbrug
  • Deltage i økonomimøder med central økonomikonsulent x 1 månedligt
  • Lave en vurdering af budgetposter ud fra oprindelig og korrigeret budget 2 gange årligt
  • Lave udtræk på lønoplysninger, ferie og fravær
  • Bogføringer og betaling af fakturaer ugentligt

Vi forventer, at du
  • har en faglig relevant uddannelse med viden og erfaring indenfor økonomi, offentlig administration, indkøb og personaleforhold
  • kan formulere dig mundtligt og skriftligt
  • er en "regnenørd" og god til at analysere tal
  • har et godt kendskab til IT
  • er serviceorienteret - du er husets ansigt udadtil
  • er struktureret og effektiv i håndtering af dine daglige arbejdsopgaver
  • erfaring med Silkeborg Data og Prisme vil være en fordel

Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysningerHar du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte områdeleder Birgit Møller Johannsen på tlf. 73 76 78 33.

AnsøgningAnsøgningsfristen er den 14. august 2019 . Send din ansøgning inkl. relevante bilag via linket. Vi holder ansættelsessamtaler den 22. august 2019 fra kl. 9-15.

Lignende jobs

Lignende jobs