Lærere til folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
11. juli 2019
Udløber
15. august 2019
Ref
288471
Kategori
Undervisning
Med ansættelse senest den 1. oktober 2019 søger vi lærere til vores udskoling.

Du skal have linjefag eller undervisningskompetencer i flere af følgende fag: matematik, fysik/kemi, biologi, geografi, N/T, tysk og drengeidræt.

Hvis du også er it-vejleder og/eller har interesse i friluftsliv, er det en kærkommen tilføjelse til vores mange nuværende kompetencer på skolen.

Der er tale om både orlovsvikariater og faste stillinger på fuld tid.

Vi forventer, at du

  • er struktureret i din klasseledelse
  • som os brænder for den faglige undervisning
  • sammen med os vil helt tæt på børnenes læring
  • sammen med os vil den kollegiale sammenhængskraft og videreudvikling af denne
  • vil børnenes forældre og kan kommunikere godt med dem

Du kan forvente af os, at vi

  • tager godt imod dig som kollega og medarbejder - vi vil hinanden og har både personaleforening, madordning og meget mere sammen
  • sammen med dig vil medskabe det bedste læringsmiljø for vores elever - bl.a. igennem vores interne videndeling og fælles forberedelse
  • træder til, når du har brug for det - vores pædagogiske lærings- og ressourcecenter har til formål at gå med dig helt ind i undervisningen med sparring, vejledning og direkte hjælp til at skabe en undervisning, der giver alle børn deltagelsesmuligheder

Skolens børn er ud over at være helt almindelige fagligt dygtige folkeskolebørn, sangligt talentfulde, og børnenes forældre har valgt os. Du får hos os engagerede kolleger, gode fysiske rammer og en rigtig god stemning.

Værdigrundlag hos os er et samspil mellem korarbejde på internationalt niveau og almen undervisning i folkeskole og gymnasium. Skolens mål er at skabe veluddannede, musiske mennesker med arbejdsglæde, sans for kvalitet og respekt for eget og andres værd.

Vores folkeskole er en del af Sankt Annæ Gymnasium og Københavns Kommunes Sangskole, og er en tre-spors folkeskole med 580 elever fra hele Storkøbenhavn. Skolen er afdelingsopdelt (3.-6. klasse, 7.-9. klasse). Det samlede Sankt Annæ rummer tillige et otte-spors gymnasium med en MGK-linje.

Vi anbefaler varmt, at du kigger på skolens hjemmeside www.sag.dk.

Ansættelsesforhold
Stillingerne er omfattet af "overenskomsten for lærere m.fl. i Folkeskolen og i Københavns Kommune".

Mere information
Hvis du vil vide mere, kan du også rette henvendelse til afdelingsleder Jesper C. Christensen på 3082 1042 eller skoleleder Malene Wegener Knudsen 3614 0164.

Send din ansøgning via nedenstående link vedhæftet eksamensbevis samt CV med angivelse af referencer fra evt. tidligere beskæftigelse.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 15. august 2019.
Vi forventer at holde samtaler primo uge 35.

Lignende jobs

Lignende jobs