SOSU-hjælper/socialpædagog til Kastanjehusene C-huset

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
11. juli 2019
Udløber
11. august 2019
Ref
288469
Er det dig, som er social- og sundhedshjælper/socialpædagog, der skal være med til at arbejde i et hus fuld af nye ideer og med borgerinddragelse?
Har du mod på at se lidt anderledes på tingene og lyst til at bidrage med et stort engagement, så er det måske dig, vi søger til Kastanjehusene.


Social- og sundhedshjælper/socialpædagog til en stilling på 30-35 timer om ugen søges til Kastanjehusene.

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer

  • Lyst til at sætte beboeren i centrum med værdighed, beboerdemokrati og gode relationer som pejlemærker
  • Uddannet social- og sundhedshjælper eller socialpædagog, fagligt engageret og stolt af sin rolle
  • Gerne kendskab til Cura
  • Gode samarbejdsevner og kender sine egne faglige og personlige kompetencer
  • Bidrager til et fysisk og psykisk godt (arbejds-)miljø, for både borgere og kolleger
  • Evner at strukturere sin hverdag og er i stand til at tilrettelægge sit arbejde selvstændigt

Vi kan tilbyde

  • En stilling i blandede vagter dag/aften/13.00-21.00 (aktivitetsvagt), min. seks på fire uger, samt weekendvagt hver tredje uge
  • Medbestemmelse i hverdagen
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed, kvalitet og værdier
  • Et godt tværfagligt samarbejde
  • En kultur, hvor tillid er et nøgleord, og hvor vi tager ansvar for borger og medarbejder, hvor det er trygt at være beboer, nemt at være medarbejder og hvor vi lærer af vores fejl
  • Trivsel og arbejdsglæde i fokus med udvikling, stolthed og gode relationer som bærende elementer
  • Træning i arbejdstiden og alle de fælles goder, som Københavns Kommune tilbyder

Muligheder

  • Mulighed for at udvikle og varetage specielle opgaver inden for omsorg. Bl.a. samarbejder vi p.t. med Meyer om "projekt Madliv", hvor ernæring samt gode madoplevelser og spisesituationen med borgeren i centrum er i højsædet.
  • Mulighed for uddannelse og læring
  • Mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan

Om osKastanjehusene er beliggende i De Gamles By. Kastanjehusene af 91 plejeboliger fordelt på tre huse og ni etager. Hver etage rummer mellem 9 og 11 beboere.
Personalegruppen består af social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut, rengøringsmedarbejdere, serviceteam, aktivitetsmedarbejdere og en administration.

Vi har egen fysioterapi med træningsredskaber, aktivitetscenter, bus til ture ud af huset, og omsorgstandplejen er beliggende på området.

Der er rig mulighed for udendørs aktiviteter med beboerne i form af haver, terrasser, orangeri, kirke, dyr og meget mere.

Vi er uddannelsessted for SOSU-elever og sygeplejerskestuderende.

Vi er i en proces med at udvikle et fantastisk hus og har derfor brug for en kollega, der kan lide, at alt ikke er på plads, holder af at byde ind, er modig og kan være med til at evaluere og udvikle en ide.

Vi er et hus, hvor vi godt kan lide struktur, og hvor vi arbejder med at finde de rigtige arbejdsgange.

Vi er ved at modtage en del nye beboere så du har mulighed for at lære mange at kende lige fra begyndelsen.

Vi arbejder strategisk med inddragelse af alle kompetencer, og det betyder, at både medarbejdere, borgere, pårørende og leder indgår i arbejdsgrupper, der arbejder mod et fælles fastsat, kvalitativt mål.
Du kan se vores strategier og meget mere på vores hjemmeside https://plejecentretkastanjehusene.kk.dk/.

Vi er optaget af at gøre vores hus til et levehus, hvor vi sætter pris på, at her er rart, ryddeligt og hyggeligt. Vi har en smuk have lige uden for døren, hvor vi kan plukke af blomsterne til vaser.

Vi har mange aktiviteter dagligt, som du naturligt vil være en del af.

Om dig
Vi søger en SOSU-hjælper/socialpædagog, der kan se sig selv i et hus, hvor den enkelte medarbejder har indflydelse på at gøre Kastanjehusene til et attraktivt levested, hvor beboere og medarbejdere arbejder sammen om at skabe kvalitet - i alle aspekter af det levede liv.

Lyder dette som noget for dig, så søg endelig stillingen og fortæl os, hvorfor vi netop skal vælge dig. Så ses vi nok til en samtale.

AnsættelsesvilkårStillingen er til besættelse pr. 1. september 2019 eller efter aftale.
Løn efter gældende overenskomst.

Yderligere information
For nærmere information kan du kontakte afdelingsleder Ninette Hansen på 2135 0619 eller teamkoordinator Louise Bager på 2710 2137.

Søg via nedenstående link senest søndag den 11. august 2019Der afholdes ansættelsessamtaler fra uge 33.

Lignende jobs

Lignende jobs