Forstærket plejefamilie til pige på 13 år

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
11. juli 2019
Udløber
14. juli 2019
Ref
288400
Er I en erfaren plejefamilie, som kan tilbyde et roligt og trygt miljø til en pige på 13 år?

Dem, hun kender, beskriver hende som en sød pige, som ønsker kontakt med børn og voksne. Hun tager godt imod verbal guidning, og hun trives bedst, når voksne sætter en fast ramme for hende. Når hun er i ro, opleves hun som en videbegærlig pige med interesse for samfundet. Hun har drømme for sin fremtid og har også en drøm om at hjælpe andre børn.

Pigen bor pt. på en døgninstitution, hvor hun har været det sidste halve år. Hun går lige nu i almindelig folkeskole. Hun er normalt begavet, men præget af, at hun i en længere periode kun har haft korte dage i skolen eller været helt fraværende. Hun kan til tider fremstå meget kommanderende og negativt ladet. Hun har ofte konflikter med andre børn på sit nuværende bosted og har svært ved at danne sunde relationer.

Pigen er meget glad for heste. Det vil derfor være en stor fordel, hvis I selv har heste, bor i nærheden af en rideskole eller lign.

Jeres hjem kan være det rigtige for pigen, hvis I kan tilbyde en fast struktur og tydelige rammer i dagligdagen.

Om pigen
  • Hun har ingen diagnoser
  • Der skal være samvær i biologisk familie
  • Hun er meget glad for heste
  • Hun har brug for struktur og tydelige voksne
  • Hun kan fremstå noget provokerende, og der er bekymring om kriminalitet, hvis hun ikke kommer væk fra det miljø, hun bor i pt.

Om jer
  • I er godkendt som plejefamilie til høj eller højeste belastning.
  • I har lyst til at arbejde meget struktureret
  • I bliver en del af Københavns Kommunes forstærkede gruppe af plejefamilier. Dvs. én af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.
  • Der må helst ikke bo andre børn i familien, hvis der gør, skal det være ældre, velfungerende børn
  • I må bo i hele landet - dog ikke Københavnsområdet

Som forstærket plejefamilie får I hyppig pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent samt intensiv psykologisk supervision. Samtidig får I relevante efteruddannelseskurser, og I bliver en del af en netværksgruppe, hvor I kan møde andre forstærkede plejefamilier samt få inspiration og faglig sparring.

Se vores kursusudvalg her: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier

Yderligere informationFlere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Marianne Laursen på 2763 5814 eller familieplejekonsulent Leise Bandolowski på 2687 0007 (Leise har ferie i uge 28,29,30, og der kan derfor være lidt længere svartid i den periode).

AnsøgningAnsøgning mærket ML/2019-42 sendes sammen med socialrapport og plejetilladelse til familieplejen@sof.kk.dk eller til:
Center for Familiepleje

Svendborggade 5, 3. sal,
2100 København Ø.

Eller søg via nedenstående link senest mandag den 15. juli 2019

Om Center for FamilieplejeCenter for Familiepleje er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk

Lignende jobs

Lignende jobs