Aflastningsfamilie til 7-årig dreng til Center for Familiepleje

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
11. juli 2019
Udløber
14. juli 2019
Ref
288398
Er I/du godkendt som aflastningsfamilie, og har I syv dage om måneden til 7-årig dreng?

Drengen har cerebral parese og går i specialbørnehave. Han har et generelt lavt funktionsniveau svarende til mental retardering i lettere grad med særlig problematik omkring udtrætning.

Dem, han kender, beskriver ham som en glad og tryg dreng, som på trods af sine vanskeligheder har en positiv selvfølelse med et naturligt og tillidsfuldt samspil i sine nære relationer.
Han er videbegærlig og let at motivere til aktiviteter, som den voksne igangsætter.

Han vil gerne lege med andre børn, men har svært ved at indgå i det sociale samspil. Han kan lide strukturerede, genkendelige lege, hvor de forskellige roller i legen er tydelige med deltagelse af en voksen.

Han har brug for forudsigelighed med tydelig, visualiseret struktur præget af hyppige gentagelser. Han kan have behov for afskærmning og små pauser i løbet af dagen. Hvis han får for mange sanseindtryk, kan han blive motorisk urolig. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengen, hvis I kan give ham tryghed, klare rammer og tydelige beskeder.

Han kan gå 1-2 km, men kan stoppe op og blive afledt mange gange undervejs. På længere distancer har han brug for at blive transporteret. Han har svært ved balancemæssige aktiviteter, hans muskeludholdenhed er nedsat, og han bliver hurtigere træt end jævnaldrende børn.

Han får mad og væske gennem knapsonde. Han har brug for en voksen hos sig, når han skal falde i søvn. Han kan vågne flere gange om natten.

Om jer

  • Som familie består I af to voksne eller en enlig
  • I er godkendt som aflastningsfamilie
  • I bor max en times kørsel fra København

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner - se kursusplan på vores hjemmeside: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier

Honorar
8 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146.

Ansøgningsfrist
Senest den 19. juli 2019

Ansøgning mærket JG/2019-46 sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til:

familieplejen@sof.kk.dk

eller til

Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Center for FamilieplejeCenter for Familiepleje er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed.

Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.

Lignende jobs

Lignende jobs