Engageret lærer med bred undervisningserfaring til mellemtrinnet

Arbejdssted
Sønderborg, Denmark
Oprettet
11. juli 2019
Udløber
12. juli 2019
Ref
288381
Kategori
Undervisning
Type
Fuldtid
Ulkebøl skole søger en uddannet lærer snarest muligt og senest pr. 01.10.19, som kan undervise i
håndværk og design
samt øvrige skolefag.
Der er tale om en fuldtidsstilling.

Vi søger en lærer, der har bred undervisningserfaring, og som kan undervise på mellemtrinnet. Det er vigtigt for os, at du brænder for dit arbejde og kan trives i et spændende miljø. Du skal have en naturlig lyst til teamsamarbejde, men også kunne tage tydeligt lederskab i din undervisning og i teamet.

Ulkebøl skole ligger i Sønderborgs nordøstlige bydel tæt på skov og strand, naturskole samt Sønderborg by. En skole med skønne udenomsarealer, hvor skolegårde i faserne er fyldt op med mange forskellige bevægelsesredskaber, forhindrings- og balancebaner samt 4 multibaner. Derudover har skolen velholdte bygninger, herunder nyrenoverede faglokaler. Der er smartboards i alle klasselokaler, og skolen har særlig fokus på digitale lærermidler. Skolen arbejder målrettet mod at udvikle et læringsmiljø, der skaber hele mennesker - som rummer interesse for videnskab og bæredygtighed, kreativitet og innovation, international orientering, sundhed og livsglæde.

Ulkebøl skole har ca. 600 elever fordelt på 0.-9. årgang. Skolen er faseopdelt i indskoling - mellemtrin - udskoling. Lærerarbejdet er organiseret i selvstyrende teams, der kontinuerligt videreudvikles. Skolen har en engageret og forholdsvis ung personalegruppe med et godt sammenhold, der er nem at finde sig til rette i. Alle lærer har egen lærerarbejdsplads på skolen.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 14. august

Ansættelsessamtaler afvikles mandag d. 19. august

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.

Ønsker du flere oplysninger, eller vil du besøge skolen, kan du kontakte skoleleder Elin Lei Bergmann tlf. 2790 7162 eller souschef Marianne Heise Østergaard på tlf. 2637 0622. I øvrigt henvises til skolens hjemmeside.

Lignende jobs

Lignende jobs