Skolepædagog til Hellevad Børneunivers - vikariat

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
9. juli 2019
Udløber
11. august 2019
Ref
287807
Skolepædagog til Hellevad Børneunivers - vikariat

Er du uddannet pædagog? Har du lyst til at være en del af et travlt pædagogisk team? Har du et godt overblik? Kan du tage hurtige beslutninger, og vil du bidrage til en travl og uforudsigelige hverdag på vores skole og i vores SFO? Så er det dig vi mangler i vores team.

I Hellevad Børneunivers søger vi en barselsvikar i en 37 timers stilling. Stillingen er fordelt med ca. 27 timer som skolepædagog, hvor du blandt andet understøtter læreren i den daglige undervisning, og 10 timer som en del af normeringen i vores velfungerende SFO.
Du skal varetage idrætsundervisningen for vores skønne børn i 3a, Det er også denne klasse, du vil blive tilknyttet som skolepædagog.

Hellevad BørneuniversBørneuniverset består af børnehave, SFO, SFO2 og skole. Vi har ca. 100 dejlige skolebørn fordelt i vores 0.-6. klasse, ca. 95 børn i SFO1+2 samt 30-40 lige så dejlige børnehavebørn.
Vi har et tæt forældresamarbejde, og samarbejder aktivt med dagplejen og lokalsamfundets pensionister. I børneuniverset er omdrejningspunktet fællesskab, ansvar, samarbejde og udvikling. Vi er naturligt byens samlingspunkt. Vi ligger i et naturskønt område med adgang til skov, å, vandhuller, marker og enge. Hellevad by er et trygt sted, hvor alle kender hinanden.

Vi kan tilbyde, at du
  • bliver en del af vores Børneunivers, hvor trivslen er i top og det gode samarbejde løfter læring og udvikling til et højere niveau.
  • arbejder i en SFO, med en indmeldelses procent på over 85 %, og hvor børnene er i centrum.
  • bliver en del af skolens undervisning og fleksible læringsmiljø.
  • får mulighed for at omsætte ideer til virkelighed.
  • samarbejder med kollegaer, der vægter faglighed og åbenhed højt.
  • bliver en del af en engageret personalegruppe, der har fokus på den fælles kerneopgave.

Vi forventer, at du
  • har lysten og evnerne til at arbejde som støtte på skolen.
  • indgår i et tæt samarbejde med det øvrige personale.
  • har fokus på kerneopgaven, og altid handler ud fra børnenes tarv.
  • er tydelig, myndig og anerkendende i din tilgang til børnene.
  • er idérig, og kan planlægge undervisning og aktiviteter sammen med det øvrige personale.
  • har gode IT-kundskaber.
  • er stabil, engageret og kan arbejde selvstændigt.
  • er fleksibel i din tilgang til arbejdsopgaverne.

Yderligere oplysningerHar du brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte fællesleder Søren Sørensen, på tlf. 7376 6101/ mobil 2946 1550 eller mail sks@aabenraa.dk.
Du er også velkommen til at kikke på vores hjemmeside http://hellevadskole.skoleporten.dk/sp.

Løn og ansættelsesforholdLøn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Stillingen er begrænset til perioden 1. oktober 2019 til 31. juli 2020, men der vil være en god mulighed for forlængelse efterfølgende.

AnsøgningAnsøgningsfristen er den 11. august, 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 20. august, 2019. Du skal søge elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nederst på siden.

Lignende jobs

Lignende jobs