Clean Utility medarbejder til OFP Technical Support for tabletproduktion i Måløv

Arbejdssted
Måløv, Denmark
Oprettet
9. juli 2019
Udløber
19. august 2019
Ref
287700
I Oral Finished Products (OFP) har vi sat os det ambitiøse mål, at være først på markedet med en tablet indeholdende et GLP-1 baseret lægemiddelstof. Vores afdeling, OFP Technical Support i Måløv, søger nu dygtig og erfaren medarbejder til vores utility team.

Vil du med på en spændende rejse, og vil du være med til at sikre stabile forsyninger til vores produktionsfaciliteter, så er det lige netop dig vi søger.

Der er tale om en fast stilling.

Om afdelingen

OFP er organisatorisk placeret i Product Supply (produktionen), der globalt set beskæftiger omtrent 14.000 af Novo Nordisk mere end 43.000 ansatte. Vi er stødt voksende og på nuværende tidspunkt er vi små 400 engagerede kolleger, der sammen er godt i gang med at forberede os til launch af Novo Nordisk nye produkt, Oral Semaglutide, som vi forventer vil blive en game changer for mange millioner mennesker verden over, der hver dag lever med følgerne af type 2 diabetes - og vi håber at se dig med ombord.

OFP Technical Support består af 66 dedikerede medarbejdere fordelt på 5 teams. Afdelingen blev etableret i 2017, og udgør en teknisk support funktion til en ny pilot plant og en ny launch facilitet på site Måløv. Vores primære opgave er at sikre, at de to faciliteter, supply utilities, produktionsudstyr og IT-systemer vedligeholdes, og drifter i valideret stand. Denne stilling er en genbesættelse til teamet med ansvar for drift af supply utilities til de to faciliteter.

Jobbet
I teamet vil du indgå i vores gruppe af udstyrsansvarlige på clean utility, der er ansvarlige for drift af vores PW, PA og CIP anlæg i de to produktionsfaciliteter. Den primære opgave er at opretholde den validerede stand og sikre stabile forsyningsenheder med høj OEE klar til at imødekomme produktionens behov. Compliance og opretholdelse af den validerede stand er helt essentiel og evnen til hurtig frigivelse er et vigtigt parameter for vores samlede levering.

I rollen som udstyrsansvarlig vil du have et tæt samarbejde med vores vedligeholdelsesteam af dygtige håndværkere, samt med produktionen ift. planlægning og koordinering af anlægsaktiviteter og frigivelse. Udover det tekniske driftsansvar vil der være opgaver med kvalificering, periodisk systemevalueringer, ændringssager, afvigelseshåndtering mm., som alt sammen er med til at sikre vores "license to operate". Der vil altså være stor variation i opgaverne, så fleksibilitet er en nøgleegenskab, og du skal være motiveret til at drive processen og opgaverne den rigtige retning.

Kvalifikationer

Du er uddannet ingeniør eller har en anden teknisk/naturvidenskabelig baggrund og brænder for drift og vedligehold af højteknologisk clean utility anlæg. Du har erfaring fra medicinalindustrien og muligvis allerede kendskab til drift af validerede vand, luft og CIP anlæg til GMP produktion. Du taler og skriver dansk på højt niveau.

Du foretrækker at arbejde i et dynamisk produktionsmiljø, hvor sikring af den daglige drift er førsteprioritet. Du formår at træffe hurtige beslutninger på gulvet uden at kompromittere kvalitet eller arbejdsmiljø. Du er struktureret og kvalitetsbevidst og arbejder godt både selvstændigt og i grupper. Som person tager du ansvar, er serviceminded og agerer proaktivt ift. til kunder, kolleger og leverancer.

Kontakt

For yderligere informationer venligst kontakt afdelingsleder Lasse Degn/LTDE 30759976.

Deadline

25.juli 2019 - ansøgere behandles løbende. Hvis muligt må ansøgning gerne sendes på engelsk.

Om Novo Nordisk

Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling.

Millions rely on us
To work for Novo Nordisk you will need the skills, dedication and ambition to change lives for the better for millions of patients living with diabetes and other chronical diseases. In exchange, we offer the chance to be part of a truly global workplace, where passion and engagement are met with opportunities for professional and personal development.

Lignende jobs

Lignende jobs