Salgschef

Virksomhed
Arbejdssted
Svendborg (Kommune), Fyn
Oprettet
8. juli 2019
Udløber
7. august 2019
Kontakt
Jannek Bejtrup
Banner Job Title
Salgschef

1

Curia søger for STEP.

 

Evner du at gå forrest, når ambitiøse salgsmålsætninger skal efterleves, så både eksisterende og nye forretningsmuligheder eksekveres?

 

Virksomheden

Det er i STEP Supply din kampagne kommer ud af computeren og bliver levende. Det er her, at der printes, skæres trykkes, klæbes og efterbehandles og hvor der trykkes alle former for print – outdoors, skilte, bannere, instorematerialer, folie, klæb og alt derimellem.

STEP Supply er ejet af Jysk Fynske Medier, som er Danmarks næststørste private medievirksomhed med 1.700 ansatte.

Du kan læse mere om STEP her.

 

Jobbet

Med reference til den forretningsansvarlige får du ledelsesansvaret for et engageret team på 5 salgskonsulenter/KAM´ere samt en Front office funktion med 3 medarbejdere. Du udarbejder, implementerer og eksekverer go-to-market-strategien, så den samlede forretning optimeres hos kunderne og der skabes synergier på tværs i koncernen.

Du har naturligvis egne kunder, og derudover skaber du fremragende resultater sammen med salgskonsulenter, KAM’ere og den øvrige organisation.

I tæt samarbejde med udviklingschefen definerer og videreudvikler I nye produkt- og forretningsområder.

Du skal videreudvikle en udpræget relationsdrevet salgskultur samtidig med, at du evner at fastholde og udbygge eksisterende kunder, samt sikre en accelereret og systematisk tilgang i forhold til nye kunder.

Du får rig mulighed for selv at sætte dit præg på funktionen, og dermed får du betydelig indflydelse på virksomhedens fremadrettede resultater.

Din base vil være på lokationen i Svendborg med hele Danmark som målgruppe.

 

Din profil

Ideelt har du en kommerciel og/eller lederuddannelse bag dig. Vigtigst er, at du har solid og veldokumenteret salgserfaring, og at du i dine tidligere jobs har bevist, at du med din brancheindsigt og analytiske tilgang skaber målbare resultater sammen med og igennem din salgsorganisation. Hvis du derudover har specifik erfaring fra trykkeribranchen og/eller fra produktion af skilte, er det et plus.

Som person er du ambitiøs og målrettet, og dine stærke kommunikative evner gør dig i stand til at få dine kollegaer engageret om de fælles mål. Af samme årsag er det afgørende, at du er tillidsfuld og anerkendende i din tilgang til dine medarbejdere.

Du har en god forretningsforståelse og et kommercielt mindset, som kombineret med et godt drive og stærke forhandlingsevner gør dig i stand til at få succes i et job, hvor det at være hands-on og møde folk i øjenhøjde er vitalt.

Du har gode IT-færdigheder, så du effektivt kan drive din hverdag med CRM og digitale salgsstyringsværktøjer. Du taler og skriver selvfølgelig dansk og engelsk.

 

Du tilbydes

Du får en nøglerolle i en velkonsolideret virksomhed, hvor vækstpotentialet er stort. Derudover bliver du en del af en organisation, hvor der ikke gås på kompromis med kvalitet og hvor kundens behov rent faktisk er det vigtigste.

Ansættelsesvilkårene forhandles på et konkurrencedygtigt niveau med mulighed for at opnå en attraktiv bonus.

Lignende jobs

Lignende jobs