Beskæftigelsessagsbehandler til visitationen

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
4. juli 2019
Udløber
17. juli 2019
Ref
285980
Beskæftigelsessagsbehandler til visitationen

Jobcenter Aabenraa søger en sagsbehandler til visitationsteamet for kontanthjælpsområdet i kontoret Job og Afklaring

Har du lyst til at arbejde i et Jobcenter, hvor udvikling, engagement og faglig kvalitet er i centrum? Ønsker du at arbejde indenfor et område, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så er denne ledige stilling måske noget for dig.

Aabenraa Kommunes Investeringsstrategi på kontanthjælpsområdet, indeholder en styrket visitation for borgere, som ansøger om kontanthjælp. Målet er, at borgerne, ved første henvendelse i Jobcentret, får hurtig hjælp til at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet, eller gå i gang med en uddannelse.

Vi søger derfor en ny sagsbehandler til vores front, som i tæt samarbejde med Ydelseskontoret og en indsatsgruppe, skal understøtte en tidlig, aktiv beskæftigelsesrettet indsats. Arbejdet består i, at de borgere som visiteres til kontant- eller uddannelseshjælp bliver straks aktiveret, og derefter bliver tilknyttet en beskæftigelsessagsbehandler i baglandet.

Teamet er organiseret i kontoret Job og Afklaring, hvor der p.t. er ansat 30 medarbejdere. Du vil referere til kontorlederen af Job og Afklaring .

Kontoret Job og Afklaring administrerer indsatsen for:
  • Job- og uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
  • Borgere uden forsørgelse

Kontoret er opdelt i 3 teams:
  • Team Job og Uddannelsesfokus
  • Team Ung
  • Team Jobfokus

Til indsatsen for borgere på kontant- og uddannelseshjælp, er tilknyttet en faglig koordinator, ligesom hvert team har en teamkoordinator.

Vi har en travl hverdag med mange borgerhenvendelser, derfor skal du ikke være bange for at tage fat, og til tider have rigtig mange bolde i luften.

Vi arbejder målrettet og resultatorienteret med vores indsats og lægger vægt på at forbinde den gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.

Vi forventer, at du:
  • har et grundigt kendskab til beskæftigelsesindsatsen. Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med sagsbehandling, gerne indenfor målgruppen af kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt kan arbejde med borgere som er omfattet af LAB 2.10 ingen ydelse
  • er ny uddannet socialrådgiver, som har flere år erfaring med at arbejde med mennesker
  • har gode administrative evner, herunder en systematisk og progressiv tilgang til sagsarbejde
  • har erfaring med sagsbehandlingssystemer og journalisering. Jobcenter Aabenraa arbejder i KMD Momentum
  • evner at kommunikere med borgere, som har udfordringer, udover ledighed
  • er indstillet på at arbejde i et Jobcenter med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din indsats
  • er nysgerrig, robust og humørfyldt
  • kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag i "fronten" af Jobcentret
  • Har sans for detalje og er kritisk

Dine opgaver bliver:
  • første visitationssamtale med borgere, som søger kontant- og uddannelseshjælp
  • tæt samarbejde med ydelsessagsbehandlerne i "front" og indsatsgruppen, med fokus på at sikre hurtigst og kortest mulig vej til selvforsørgelse
  • at motivere og understøtte igangsættelse af uddannelses- og jobskabende aktiviteter
  • tværfagligt samarbejde med andre kontorer / forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og aktører i beskæftigelsesindsatsen
  • at indgå i et tæt samarbejde omkring kontrolsager på beskæftigelsesområdet
  • udarbejdelse af rehabiliteringsplaner på relevante borgere omfattet af LAB 2.10

Jobcentrets vision

"Vores Jobcenter" danner rammen om et fagligt miljø, hvor kvalitet, effektivitet, engagement og sammenhæng i det, vi gør, er nøgleord, som afspejles i en professionel og venlig betjening af både borgere, virksomheder og det politiske system.

Vores vigtigste værdier:
  • Vi er ét jobcenter
  • Vi siger hvad vi gør og gør hvad vi siger
  • Ledelsen er rollemodel for loyalitet i forhold til de til enhver tid trufne beslutninger
  • Vi viser respekt for hinanden både som mennesker og som kollegaer
  • Vi respekterer borgernes og virksomhedernes individuelle behov
  • Vi opstiller mål og dokumenterer effekterne

Vi tilbyder dig:
  • En spændende stilling, hvor du kan være med til at yde en socialfaglig og helhedsorienteret indsats for borgere på kontant- og uddannelseshjælp
  • Et udfordrende arbejdsrum med handlefrihed og dygtige kollegaer
  • Gode ansættelsesvilkår. Aabenraa Kommune har fokus på et sundt arbejdsmiljø, og har mange forskellige tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter til alle kommunens ansatte.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse hurtigst muligt, eller efter aftale.

For flere oplysninger

For flere oplysninger er du velkommen til at kontakte:

Kontorlederen for Job og Afklaring, Thomas Kjærgaard, på mail tkjae@aabenraa.dk

Fagkoordinator Wickie Lund, på mail wl@aabenraa.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 16. juli 2019. Ansøgningen sendes via linket.

Ansættelsessamtaler afholdes uge 29 2019.