Ansvarlig for integrationer

Virksomhed
Arbejdssted
Ringsted (Kommune), Region Sjælland
Oprettet
4. juli 2019
Udløber
6. august 2019
Kontakt
Jens Peter Jørgensen

dagr

 

I Dagrofa har vi en ambitiøs IT-strategi med et stort antal større og mindre projekter, der skal implementeres over de næste 5 år. Projekterne er afgørende for Dagrofas rejse de kommende år. Vi leder efter en ansvarlig for vores integrationer, hvis primære opgave bliver at skabe en tydelig arkitektur og strategi for området.

 

Vi stiller skarpt på vækst og performance

Der er højt til loftet og du får fuldt ansvar og beføjelser til at drive dit ansvarsområde. Der er ikke langt fra idé til handling, og du får et stærkt fagligt netværk af kolleger og sparringspartnere, der har fokus på at vi lykkedes sammen, og får succes med den strategiske agenda. Du bliver en del af IT-afdelingen med omkring 75 kolleger og du vil indgå i IT-udviklingsteamet, der består af 16 product specialist og product ownere.

 

Din rolle

Din primære rolle er at sikre at integrationerne til enhver tid lever op til forretningens krav. Du er ansvarlig for hele processen fra ønsker og forbedringer til opgaver opsamles i systembackloggen, prioritering, udvikling, test og dokumentation, til at sikre struktur omkring releases samt forankring og anvendelse i organisationen.

Dit nye job ligger på vores Servicekontor i Ringsted – 40 min. Kørsel fra København. Dagrofa er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, som samlet set driver omkring 520 butikker. I IT er vores kunder butikkerne i Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb, Foodservice Danmark og S-Engros, Servicekontorer, samt distributionsterminaler i Ringsted, Middelfart, Ishøj, Vejle og Herning.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Prioritering og estimering af tid og økonomi ift. opgaver i systembackloggen
  • Udvikling og implemtering af integrationer
  • Udarbejdelse af dokumentation, både mod IT drift og IT udvikling
  • Planlægning og kvalitetssikring af releases
  • Opfølgning og evaluering på leverandørleverancer
  • Tæt samarbejde med forretningen, IT drift og eksterne udviklingsteams
  • Overdragelse af produkt og produktændringer til drift

 

Vi har høje forventninger til dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med integrationer og udviklingsopgaver. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke af afgørende betydning, men det er vigtigt for os at du kan fremvise gode resultater indenfor dit felt. Derudover lægger vi vægt på, at du som person er kvalitetsbevidst og ikke bange for at udfordre brugerne på deres ønsker, og at du er i stand til at se alternative og utraditionelle løsninger. Du er handlekraftig og kender værdien af god dialog og samarbejde og du arbejder systematisk, målrettet og analytisk for at nå dine mål.

 

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job i en af Danmarks største detailkoncerner
  • En spændende og varieret hverdag med mange udfordringer, i en flad IT-organisation, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
  • Gode kollegaer, som giver sparring og udfordrer de bedste løsninger i et uformelt miljø
  • En lang række personalegoder som fx fitness rum, personalekøb, helbredssikring, Dagrofa personalerabatter og en aktiv personaleforening

 

Din udvikling er vores udvikling – og det tager vi et fælles ansvar for

Du vil møde klare forventninger til din medarbejderadfærd, dine løsninger og resultater. Din succes afhænger af din evne til at være ambitiøs og dygtiggøre dig som medarbejder, samtidig med at dine kollegaer og samarbejdspartnere får en succesfuld oplevelse i samarbejdet med dig. Vi forventer, at du kender din afdelings mål og ved, hvordan du bidrager hertil. Du får sparring og udviklende feedback undervejs, og når du skaber resultater, anerkender vi det. Når vi siger, at der forude venter ansvar og udviklingsmuligheder – så mener vi det.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Jørgensen på telefon 72332522.

 

Ansøgningsfrist: 6. august

Tiltrædelse: Snarest

Arbejdstid: Heltid

Arbejdsdage: Dag

Arbejdssted: Ringsted

Kontaktperson: Jens Peter Sloth Jørgensen, mobil: +45 20690374 

Hjemmeside: http://www.dagrofa.dk

Lignende jobs

Lignende jobs