Frontend-udvikler

Arbejdssted
Odense, Fyn
Oprettet
27. juni 2019
Udløber
27. juli 2019
Banner Job Title
Udvikler

jfm

Vil du være med til at omskrive GulogGratis.dk til en moderne arkitektur og implementere det nye design på sitet?

 

Virksomheden

Jysk Fynske Medier er dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Senest er Midtjyske Medier kommet med i familien. Det nye mediehus er landets næststørste med en budgetteret omsætning på 2 mia. kroner og 1.700 medarbejdere.

Jysk Fynske Medier er en stor og moderne medievirksomhed, der når ud til to millioner danskere hver måned med dagblade, ugeaviser, radiostationer og en stribe digitale medier.

Visionen for Jysk Fynske Medier er at skabe en mediekoncern med styrke til at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne.

Du kan læse mere her.

 

Jobbet

Som full stack-webudvikler bliver du en del af en stærk og ambitiøs udviklingsafdeling med 25 udviklere og fem projektledere. I dit team er den vigtigste opgave at få GulogGratis.dk skrevet om til en moderne arkitektur med microservices, der kører i Google Cloud.

I afdelingen arbejdes der med scrum, herunder sprints, product owners, to teams af dygtige udviklere, code reviews, retrospectives og en masse forskellige former for teknologi.

Du vil få indflydelse på den del, der ligger umiddelbart bag frontenden, og du bliver en del af at implementere det nye design på sitet.

For at få succes i stillingen skal du kunne håndtere følgende teknologier:

  • Moderne Javascript/TypeScript
  • Node.js
  • Docker/Kubernetes
  • Git

Derudover vil det være fordel, hvis du har kendskab til:

  • React/Redux/Graphql
  • Message Queues (Pub/Sub) 
  • Google Cloud (GKE)
  • Postgres (Google Cloud SQL)
  • Redis
  • Varnish
  • Scrum/Agile processer

Jobbet er i Odense.

 

Din profil

Du er passioneret omkring webteknologi, og du brænder for at skabe innovative og gennemskuelige løsninger på komplekse problemstillinger.

Det er naturligt for dig at holde dig opdateret på den nyeste faglige viden inden for feltet, og du forstår at bringe den i spil. Du er derudover vant til at få testet din kode og vil gerne arbejde med Continuous Integration.

Kreativitet og opfindsomhed vægtes i denne rolle lige så højt som faglig stolthed. Som person arbejder du selvstændigt, du involverer dig og tager ansvar for opgaverne, men du trives lige så vel i samarbejde og sparring med kollegaer og kunder.

Det er mindre vigtigt, om du har en bachelor i softwareudvikling, er datalog eller er autodidakt, så længe du har styr på grundlæggende programmeringsprincipper og best practices.

 

Du tilbydes

En spændende stilling i Danmarks næststørste mediehus, hvor der er fokus på kreativitet og innovation.

Du bliver en del af et ambitiøst og erfarent team, hvor du bliver omgivet af meget fagligt kompetente kollegaer, og derfor får du rig mulighed for teknisk sparring og personlig udvikling.

Derudover kan du forvente en fleksibel dagligdag med udfordrende arbejdsopgaver.

Lignende jobs

Lignende jobs