Engagerede social- og sundhedsassistenter til dagvagter på plejecenter Klarahus

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
23. juni 2019
Udløber
27. juni 2019
Ref
281442
I Klarahus sætter vi mennesket i fokus og arbejder målrettet med at understøtte borgernes individuelle behov, ønsker og ressourcer. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø højt, og vi arbejder koncentreret med medarbejdertrivsel.

Klarahus er en dynamisk arbejdsplads, der vægter det tværfaglige samarbejde højt, og hvor vi anser alle fagligheder for lige værdifulde for borgerens livskvalitet. Vi målretter opgaverne til dine kompetencer, og du får rig mulighed for selvstændig opgaveløsning og for faglig udvikling.

Hvem er du
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med viden om og erfaring med ældreområdet. Du løser dine opgaver med engagement og højt fagligt fokus, og du går ikke af vejen for at finde nye og måske utraditionelle løsninger. Du ser din arbejdsplads som en helhed og kender nødvendigheden af at løfte i fællesskab.

Vi tilbyder

  • god introduktion i et anerkendende miljø
  • positive og engagerede kolleger
  • udvikling af dine faglige kompetencer, samt indflydelse og medbestemmelse
  • afvekslende arbejdsopgaver i et hus i rivende udvikling
  • faglig sparring og fordybelse i hverdagen

Det praktiske
Klarahus ligger midt i den charmerende grønne oase De Gamles By i hjertet af Nørrebro og består af tre plejeafdelinger med i alt 111 beboere og ca. 120 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi respekterer planlagt ferie.
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen i dagvagt med vagt hver tredje weekend. Tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Er du blevet nysgerrig, kan du se mere på www.klarahus.kk.dk. Du kan også ringe til afdelingsleder Pia Kreutzer på 2630 0154 eller konstitueret afdelingsleder Christine Sørensen på 2710 9131, hvis du har yderligere spørgsmål.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 26. juni 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs