Lærer til Erhvervsklasserne

5 dage tilbage

Arbejdssted
Solrød, Region Sjælland
Oprettet
19. juni 2019
Udløber
23. juli 2019
Kontakt
Lene Reffstrup
Kategori
Undervisning, Lærer
Banner Job Title
Lærer

Jobbet
 
Vi søger en engageret lærer med socialpædagogiske kompetencer til at undervise 2 klasser med hver 12 elever i matematik og engelsk på 8. og 9. klassetrin.
 
Erhvervsklasserne er et alternativt skoletilbud, der skal give skoletrætte elever en mulighed for at blive fastholdt i et kombineret skole- og praktikforløb, der kan give dem lyst og mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
 
Kvalifikationer
Du er en dygtig lærer, der er god til at motivere til nysgerrighed og læring og du er indstillet på, at jobbet kræver en del socialpædagogisk arbejde. Du skal være i besiddelse af et positivt livssyn og have en anerkendende tilgang til de unge. Du er empatisk og har erfaring med at holde svære samtaler.
Du skal have kompetencer til at føre prøve til matematik og engelsk, og det er en fordel hvis du har et godt kendskab til uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold og vi forventer også, at du kan varetage særlig individuelt tilrettelagt undervisning og indgå i et tæt samarbejde med forældre og vejledere.
 
Jobmiljø
I Erhvervsklasserne er der tolærerordning i alle timerne. Du skal, i samarbejde med den anden lærer, skabe et godt undervisningsmiljø og medvirke aktivt til at videreudvikle konceptet. Derudover skal du varetage kontaktlærerfunktion for ca. 12 elever.
 
Elevernes skoletid er mandag – torsdag fra kl. 8.30 -14 og fredag bruges til besøg på virksomheder og uddannelsesinstitutioner og andre udviklende aktiviteter. Fredagene arrangeres i samarbejde med vejledere fra UUV. Vejlederne står endvidere for at formidle og føre tilsyn med elevernes praktik.
 
Undervisningen foregår på UngSolrød. Der er derfor mulighed for et pædagogisk og kollegialt fællesskab med lærere og medarbejdere i UngSolrøds øvrige tilbud.
Du kan læse mere om Erhvervsklasserne på: www.ungsolrod.dk
 
Løn og ansættelse
Ansættelse pr. 1. august 2019. Stillingen er på 37 timer. Ansættelse sker efter overenskomst for lærere i Ungdomsskolen.
Vi har ikke tilstedeværelsespligt, så du behøver ikke at forberede dig på skolen.
 
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder af UngSolrød Lene Reffstrup på 5618 2542, eller souschef Charlotte Honoré Schack på 56182853.


Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag 24. juni 2019 kl. 8.00, og ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. juni om eftermiddagen. Der indkaldes til samtale via mail om mandagen.