Jan D. Larsen ApS i Fredericia søger en anlægsentreprenør med ønske om partnerskab

1 dag tilbage

Arbejdssted
Fredericia (Kommune), Sydjylland
Oprettet
18. juni 2019
Udløber
19. juli 2019
Kontakt
Peter Bang Fasting Bauer
Banner Job Title
Entreprenør

Jan D. Larsen ApS

Vil du med ombord hos en økonomisk sund anlægsvirksomhed, hvor du får et kompetent hold i ryggen? Så har du nu mulighed for at udfolde dine kompetencer inden for anlægsfaget i en stilling, hvor du med tiden får øget ledelsesansvar og større kundekontakt. Indenfor kort tid er det ambitionen, at du køber dig ind i virksomheden og indtræder i ejerkredsen…

 

Kendt entreprenørvirksomhed, der udfører specialiserede anlægsopgaver

Entreprenør Jan D. Larsen udfører opgaver inden for jord- og kloakarbejde, betonstøbning samt belægningsopgaver. Virksomheden oplever stigende efterspørgsel på sine specialiserede opgavetyper, og teamet skal derfor nu udvides med dine lederegenskaber og kompetencer indenfor anlægsdisciplinen.

Som anlægsentreprenør får du følgende nøgleopgaver:

  • Overordnet projektledelse af egne opgaver, 5-10 stk. kører samtidig
  • Behjælpelig på øvrige projekter
  • Kalkulation af opgaver
  • Planlægning af opgaver
  • Bestilling af materialer samt kontakt med underleverandører

I stillingen refererer du direkte til entreprenør, Jan D. Larsen. Arbejdstidens fordeler sig ligeligt mellem tilstedeværelse på kontoret i Fredericia samt ude på bygge- og anlægspladserne. Virksomheden har kontortid fra 06.00-18.00.

 

Du er god til at kommunikere og yder service i topklasse

Dine samarbejdsevner får du brug for, da du skal samarbejde med personer med forskellige kulturer i forbindelse med dine entrepriseopgaver. I sammenspillet med dine polske kollegaer samt din tætte dialog med private- og erhvervskunder er det vigtigt, at du af natur har en motiverende tilgang til dine omgivelser og generelt er udadvendt. For at blive en succes skal din holdning være, at: kvalitetsoplevelsen altid slår prisen.

Netop kvalitet er gennemgående i din arbejdstilgang, og med din vedholdenhed og grundighed, formår du at lede dine medarbejdere på rette vej. Med tiden får du personaleansvar og yderligere kundekontakt, og det forventes derfor, at du trives i en synlig og opsøgende rolle, da du skal medvirke til at øge antallet af kunder.

Din baggrund er underordnet for at komme i spil til stillingen. Det vigtigste er, at du i en håndfuld år har beskæftiget dig i en lignende stilling med både praktiske og administrative anlægs- og entrepriseopgaver. Du behøver ikke at være uddannet kloakmester, men vi forestiller os, at du kender til opgaverne, der udføres, og har en relevant videregående uddannelse inden for byggeri og anlæg. Det er et krav, du kan dansk på højt niveau. Taler du yderligere sprog, vil det være et klart plus.

Det forventes, at du ønsker at blive en del af et partner-/generationsskifte. På sigt er det tænkt, at du overtager det fulde ejerskab af virksomheden – evt. sammen med eksterne investorer.

 

Entreprenørvirksomhed grundlagt på klare værdier

Entreprenør Jan D. Larsen leverer altid opgaver af høj kvalitet og går langt for at imødekomme kundens individuelle behov - hvad end der er tale om kloakanlæg, støbearbejde, belægninger eller gartnerarbejde.

Hos Entreprenør Jan D. Larsen bliver du del af hold bestående af 25 medarbejdere, hvoraf flere har høj anciennitet. Internt er der stor respekt for den kvalitet og fleksibilitet, som entreprenørvirksomheden er grundlagt på. Læs yderligere om virksomheden her. https://jandlarsen.dk/

 

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Ansøg'.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lignende jobs

Lignende jobs