Coordinator til indkøb af Store Supplies

Virksomhed
Arbejdssted
Brabrand, Denmark
Oprettet
12. juni 2019
Udløber
21. juni 2019
Ref
277108
Coordinator til indkøb af Store Supplies

Er du serviceminded og ansvarsfuld? Trives du i et omskifteligt miljø? Kan du bevare overblikket, når det går stærkt?

Vi søger en kompetent indkøbskoordinator til vores afdeling, der er ansvarlig for indkøb af forvaltningsvarer til butikkerne for alle vores forretningsenheder i såvel ind- som udland. De indkøbte varer spænder bredt og dækker eksempelvis bæreposer, indkøbskurve, kødbakker, emballage, arbejdstøj, kontorvarer mm.

Afdelingen er ansvarlig for indhentning af tilbud fra leverandører, varetagelsen af kontakten til danske og internationale leverandører og den daglig kontakt med butikkerne og assistance med deres varebestilling og varelevering.

Afdelingen køber ind til hele koncernen og da vi er en mindre afdeling, har vi brug for en ny dygtig spiller til holdet, som hurtigt kan sætte sig ind i tingene og har gåpåmod i en omskiftelig hverdag. Afdelingen er en del af Goods Not For Resale (GNFR), som er overordnet ansvarlig for alt indirekte indkøb i Salling Group. Arbejdssted er Aarslev ved Aarhus.

Dine arbejdsopgaver omfatter
  • Forståelse for SAP i særdeleshed masterdata og processer
  • Arbejde med nyt indkøbssystem (Coupa)
  • Indhentning af tilbud
  • Sourcing på tværs af Salling Group
  • Kontakt med dansk og udenlandske leverandører
  • Ad hoc opgaver


Din baggrund og personlige kompetencer
Du har nogle års erfaring som kontoransat og fra en lignende stilling, du behersker engelsk i skrift og tale. Du er rutineret bruger af IT. Mere specifik er det et krav, at du er stærk i SAP, da størstedelen af arbejdsgangene foregår i SAP og derudover forventes en vis erfaring i Excel.

Du tager initiativ og ansvar for dine egne opgaver. Du arbejder målrettet, er god til at håndtere spidsbelastninger og er i stand til at træffe gode, selvstændige beslutninger.

Du befinder dig godt, når der er fart over feltet, og formår at bevare overblikket, når tingene strammer til. Samtidig kan du håndtere flere sager på samme tid uden at "tabe tråden".

Du arbejder struktureret, effektivt og engageret med dine opgaver. Og du er glad for at komme på arbejde, også når der er travlt.

Vi tilbyder
Et spændende job med løn efter kvalifikationer, pensionsordning samt flere personalegoder fx rabat i Netto, føtex, Bilka og Salling. Godt socialt miljø, hvor der blandt andet er mulighed for at deltage i Salling Group Idræt (vores egen idrætsforening), eget fitnesscenter og diverse festlige arrangementer.
Den rette kandidat vil opleve et job, hvor de personlige muligheder for udvikling i form af selvstændige indkøbsopgaver er langt større end i mange andre lignende indkøbskoordinatorstillinger. Du får derfor et godt udgangspunkt i Salling Group-koncernen.

Vil du vide mere
Kontakt Category Manager Store Supplies Jesper M. Pedersen på 87 78 53 50 / 21 21 01 04.

Ansøgningsfrist:
Snarest, dog senest den 5. juli 2019. Ansøgninger behandles løbende.

Søg job

Lignende jobs

Lignende jobs