Sagsbehandler til Ydelseskontoret på Jobcenter Aabenraa

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
4. juni 2019
Udløber
19. juni 2019
Ref
273256
Sagsbehandler til Ydelseskontoret på Jobcenter Aabenraa

Ydelseskontoret, Jobcenter Aabenraa, søger sagsbehandler

Én af vore medarbejdere har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en afløser. Det drejer sig om en fast stilling på 37 timer.
Vi ser gerne, at du har kommunal erfaring med en økonomisk baggrund.

Du skal kunne lide at have travlt, da vi har en hverdag med mange henvendelser, derfor skal du ikke være bange for at tage fat og til tider have rigtig mange bolde i luften ligesom flair og interesse for IT er ønskeligt, da vi indenfor de næste år får nye fagsystemer.

Dine opgaver vil hovedsageligt være:
  • Indberetninger i kommunens fagsystemer
  • Vurdere og træffe afgørelser vedr. ansøgninger
  • Diverse administrative opgaver
  • Yde råd og vejledning til ansøgere og virksomheder omkring økonomiske forhold

Vi forventer, at du
  • har en relevant, faglig baggrund. Er kontoruddannet, eller har anden relevant uddannelse og erfaring med økonomisk sagsbehandling
  • har kendskab til Beskæftigelses- og Aktivlovens bestemmelser
  • kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • kan bevare overblikket i en presset situation
  • kan prioritere mellem flere sager på en gang
  • har kendskab til fagsystemet KMD Aktiv, KMD sag, økonomisystemet Prisme og Acadre
  • kan arbejde systematisk og struktureret, har gode formuleringsevner og flair for tal
  • er robust og har humor
  • trives i en uforudsigelig hverdag, der kræver fleksibilitet

Og så lidt om osYdelseskontoret træffer afgørelser og udbetaler ydelser på bl.a.:
  • Kontanthjælp/uddannelseshjælp
  • Integrationsydelse
  • Enkeltydelser
  • Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb
  • Ressourceforløbsydelse
  • Fleks løntilskud
  • Revalidering
  • Ledighedsydelse
  • Løntilskud m.v.

Vi forvalter lovgivningen på området, og det betyder, at vi ikke er bange for at være myndighed og træffe svære beslutninger, der har konsekvenser for borgerne. Men vi lægger samtidig stor vægt på, at vi møder borgerne med en respektfuld og konstruktiv tilgang.

Jobcentrets vision"Vores jobcenter" danner rammen om et fagligt miljø, hvor kvalitet, effektivitet, engagement og sammenhæng i det, vi gør, er nøgleord, som afspejles i en professionel og venlig betjening af både borgere, virksomheder og det politiske system.

Vores vigtigste værdier:
  • Vi er ét Jobcenter
  • Vi siger hvad vi gør og gør hvad vi siger
  • Ledelsen er rollemodel for loyalitet i forhold til de til enhver tid trufne beslutninger
  • Vi viser respekt for hinanden både som mennesker og som kollegaer
  • Vi respekterer borgernes og virksomhedernes individuelle behov
  • Vi opstiller mål og dokumenterer effekterne

Du vil referere til kontorlederen for Ydelseskontoret.

Vi tilbyder
  • En spændende stilling, hvor du kan være med til at yde en helhedsorienteret indsats
  • Et udfordrende arbejdsrum med handlefrihed og dygtige kollegaer
  • Gode ansættelsesvilkår samt fokus på et sundt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. august 2019.

Yderligere oplysningerFor flere oplysninger er du velkommen til at kontakte kontorleder for Ydelseskontoret, Jette Nissen, på tlf. 73 76 73 09 eller på mail jniss@aabenraa.dk

AnsøgningSend din ansøgning via linket senest tirsdag den 18. juni 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 20. juni 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs