Erfaren forstander søges til nybygget bofællesskab for unge

Virksomhed
BOFÆLLESSKABET CECILIE MARIE
Arbejdssted
Hvalsø, Lejre
Oprettet
16. maj 2019
Udløber
19. juni 2019
Kontakt
Bo Kristiansen

Erfaren forstander søges til nybygget bofællesskab

for unge med udviklingshandicap i Hvalsø

- og vi søger igen, for vi ved, at du findes!

cecile

Vi søger en dynamisk, tillidsskabende og organisatorisk dygtig frontfigur, der har lyst og vilje til at udvikle Bofællesskabet Cecilie Marie.

Du skal stå i spidsen for den daglige drift, have pædagogisk og menneskelig indsigt, og samtidig være udviklingsorienteret. Det er vigtigt, at du er rodfæstet under pres, og at du kan skære igennem samt sætte retning for Cecilie Maries fremtidige arbejde. Du sætter pris på at få dine idéer perspektiveret og nuanceret af dygtige medarbejdere samtidig med, at du er tydelig i dine forventninger.  

Kort sagt: Er du lidt af en specialiseret tusindkunstner?

Bofællesskabet Cecilie Marie er en selvejende institution med egen bestyrelse. Bofællesskabet er opført af Fonden Mariehjemmene i henhold til friplejeboligloven. Målgruppen er unge mennesker med udviklingshandicap og afledte problematikker samt evt. følgehandicap. Bofællesskabet åbnede 1. marts 2018 og består af 20 boliger med tilknyttede fællesarealer.

Cecilie Maries grundlag bygger på, at voksne mennesker med udviklingshandicap - uanset behov for støtte og pleje - kan få et indholdsrigt og stimulerende liv, også sammen med andre unge.

Der fokuseres på, at beboerne får sund, nærende og velsmagende mad, der er rigtigt sammensat med de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som er gode og stimulerende for hjernen. Derudover er motion og aktiviteter en stor del af tilbuddet.

Dine opgaver

Du skal være med til at sikre, at ydelser og rammer danner et bæredygtigt grundlag for beboernes hverdag, blandt andet ved at understøtte deres indflydelse og selvbestemmelse. Du skal samtidig motivere og sætte rammer for medarbejdernes faglige udvikling samt have fokus på et godt arbejdsmiljø. Det er afgørende, at du har vilje og talent for at udvikle det pædagogiske arbejde og sundhedsarbejdet til gavn for både beboernes hverdag og medarbejdernes udvikling. Som udgangspunkt skal du arbejde med neuro-pædagogik og KRAP. Du skal i et positivt samarbejde med bestyrelse, beboere, medarbejdere, pårørende og samarbejdspartnere profilere, udvikle og sikre bofællesskabets kvalitet.

Du skal tage ansvar for både den daglige ledelse og bofællesskabets strategiske udvikling. Du skal profilere Cecilie Marie udadtil, sikre et velfungerende samarbejde med kommuner og andre interessenter, sikre en god økonomi, indgå i vedligeholdelse af bygninger samt skabe sammenhæng i organisationen gennem synlig ledelse og samspil. Du skal i samarbejde med bestyrelsen stå for den strategiske og langsigtede planlægning af bofællesskabets drift og udvikling.

Vi tilbyder dig:

  • Et nybygget og moderne hus.
  • En spændende og udfordrende lederstilling.
  • Rum for udvikling og nytænkning.
  • Højt til loftet - mulighed for at handle selvstændigt og skabe plads til, at du kan sætte dit eget præg på bofællesskabet.
  • En bestyrelse, der fungerer som sparringspartner, som arbejder fremadrettet og er udviklingsorienteret.
  • Et godt samarbejde og sparring med andre forstandere på tværs af de 19 Mariehjem.
  • Mentorordning med en anden erfaren forstander.
  • Dialogbaseret samarbejde med Mariehjemmenes fællessekretariat (herunder udvikling, administration og IT).

Vi søger en forstander, der:

  • kan dokumentere relevant lederuddannelse og erfaring
  • har en solid ledelseserfaring samt erfaringer med målgruppen, herunder døgntilbud
  • kan fremvise tidligere resultater, gerne fra opstart af nye botilbud
  • kan skabe et samarbejdende ledelsesteam, som har fokus på udvikling og implementering samt evner uddelegering
  • evner at have fokus på udviklingsperspektivet samtidig med, at driften tilpasses aktuelle krav
  • er fortrolig med budget- og ressourcestyring samt lovgivningen på området
  • er innovativ og dynamisk, har overblik og evner langsigtet planlægning
  • kan skabe motivation for og udvikle organisationens mission, vision og strategier
  • kan skabe en løbende udvikling af organisationen, så den kan tilpasse sig nye krav og muligheder
  • ser muligheder i et godt og konstruktivt samarbejde med pårørende
  • er en dygtig kommunikator, der ser dialog og anerkendelse som vigtige samarbejdsmetoder
  • er rollemodel, som kan og vil gå forrest – og ikke selv er bange for at tage fat.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til direktør Bo Kristiansen, tlf. 4014 4107, mail bk@mariehjem.dk eller næstformand Pia Holm, mail ph@bramsnaesvig.dk

Du kan læse mere om Bofællesskabet Cecilie Marie på www.mariehjem.dk/cecilie

Løn og ansættelse

Stillingen ønskes besat 1. august 2019 eller snarest muligt derefter.

Løn- og ansættelsesforhold aftales individuelt.

Du skal aflevere en ren straffeattest.

Ansøgning og frist

Vi skal modtage din ansøgning senest den 19. juni 2019, kl. 12.00.

1. samtalerunde afholdes den 24. juni og 2. samtalerunde den 27. juni. Kandidater, der skal til 2. samtale, udfylder en online personprofiltest senest den 26. juni.   

Ansøgning med CV og dokumentation af uddannelse m.v. sendes pr. mail til:

Direktør Bo Kristiansen

Mariehjemmene

Mail: bk@mariehjem.dk

bk under

Søg Erfaren forstander søges til nybygget bofællesskab for unge

Har du allerede uploadet et cv? Log på for at ansøge nu

Ansøg

Bemærk, at hvis du bruger billede i dit CV eller ansøgningsdokument, vises dette altid. Hvis du vil være anonym, skal du uploade dokument uden billede.

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


Bemærk, at hvis du bruger billede i dit CV eller ansøgningsdokument, vises dette altid. Hvis du vil være anonym, skal du uploade dokument uden billede.

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .txt, .rtf, og ikke større end 1Mb


4000 tegn tilbage

Anden marketingkommunikation

Vi vil gerne sende dig information om jobs og services fra JobDanmark via e-mail.

Alle e-mails har et link i bunden, så du kan afmelde når som helst.


Når du ansøger om et job, sender vi din ansøgning videre til den navngivne jobagent, som derefter kan kontakte dig. Når du ansøger om et job via JobDanmark, accepterer du vores Brugerbetingelser og Cookie- og privatlivspolitik. Du bliver aldrig bedt om at give oplysninger om bankkonto. Hvis du gør, skal du sende en e-mail til os.

Lignende jobs

Lignende jobs