Pædagogmedhjælper - Hellevad Børneunivers

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
15. maj 2019
Udløber
23. maj 2019
Ref
265684
Pædagogmedhjælper - Hellevad Børneunivers

Brænder du for at arbejde med 3-6 årige børn og deres udvikling? Har du lyst til at være en del af et pædagogisk team i rivende udvikling. Har du et godt overblik, er du hurtig på aftrækkeren, og vil du bidrage til en travl og uforudsigelige hverdag i vores børnehave?

Så er det dig vi mangler i vores team.

I Hellevad Børneunivers, Smørhullet søger vi en medhjælper i en 37 timers stilling med tiltrædelse snarest

Hellevad Børneunivers

Børneuniverset består af børnehave, SFO, SFO2 og skole. Vi har i alt 90 dejlige skolebørn fordelt i vores 0.-6. klasse samt 30-40 lige så dejlige børnehavebørn.

Vi har et tæt forældresamarbejde, og samarbejder aktivt med dagplejen og lokalsamfundets pensionister. I Børneuniverset er omdrejningspunktet fællesskab, ansvar, samarbejde og udvikling, og vi er naturligt byens samlingspunkt.

Vi ligger i et naturskønt område med adgang til skov, å, vandhuller, marker og enge. Hellevad by er et trygt sted, hvor alle kender hinanden.

Vi kan tilbyde:
  • at du bliver en del af vores Børneunivers, hvor trivslen er i top og det gode samarbejde løfter læring og udvikling til et højere niveau
  • en børnehave i et Børneunivers, hvor børnene og kerneydelsen er i centrum
  • samarbejde med kollegaer, der vægter faglighed og åbenhed højt


Vi forventer, at:
  • du indgår i et tæt samarbejde med det øvrige personale
  • du har fokus på kerneopgaven og altid handler ud fra vores børns tarv
  • du er tydelig, myndig og anerkendende i din tilgang til vores børn og deres forældre
  • du vil indgå i arbejdet med "robusthed" og "den styrkede pædagogiske læreplan"
  • du er stabil, lærenem, engageret og kan arbejde selvstændigt


Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til souschef Anni Schjødt Jensen 7376 6103.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 1. juni 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 6. juni 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs