To lærer til mellemtrinnet på den internationale profilskole Randersgade Skole

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
15. maj 2019
Udløber
16. maj 2019
Ref
265617
Kategori
Undervisning
Har du lyst til at arbejde på en særdeles udviklingsorienteret skole med international profil? Så er du måske vores nye kollega.

Vi ønsker følgende fag dækket: musik, natur/teknik, matematik, drengeidræt og hjemkundskab.

Om
Randersgades Skole


Randersgades Skole er en tosporet skole med 29 lærere og ca. 430 elever. Den er opdelt i tre afdelinger, hver med sit faste lærerteam.

Det er en international profilskole, og i vores udviklingsplan har vi fokus på interkulturelle og intersproglige kompetencer. Skolen deltager blandt andet i flere partnerskaber omkring miljø og bæredygtighed med fx Chora Connection, Miljøpunkt Østerbro og Afdelingen for bæredygtigudvikling i Københavns Kommune. Nogle af vores elever i udskolingen er klimaambassadører og repræsenterer skolen og de 17 verdensmål bl.a. ved relevante konferencer.

Hele skolen arbejder med FN's verdensmål som en overordnet "paraply", og vi har strategiplan og læringsmål for vores internationale arbejde.

Vi indgår i et samarbejde med Rysensteen Gymnasium, hvor vi tilbyder elever fra 8. klasse, at de kan begynde på et 5-årigt gymnasieforløb, der vil garantere eleverne en plads på Rysensteen Gymnasium, hvis de almene adgangskrav er opfyldt.

Vi arbejder med it på alle klassetrin og har interaktive tavler i alle klasser og faglokaler.

Skolen
ligger på Østerbro. Vi har mange traditioner og har en historie, der går 133 år tilbage.
Skolen er blevet helhedsrenoveret i 2018/2019 og står moderniseret og flot, trods den høje alder. Vi har en interesseret og engageret elev- og forældrekreds og gode, stabile medarbejdere.

Vi forventer, at du
  • er læreruddannet med relevante linjefag
  • er indstillet på et aktivt, professionelt samarbejde inden for skolens profil
  • har interesse for teamsamarbejde og ser mulighederne i den fleksible planlægning

Arbejdsområderne er bl.a.

  • musik på mellemtrinnet
  • natur/teknik på mellemtrinnet
  • matematik på mellemtrinnet
  • drengeidræt på mellemtrinnet
  • hjemkundskab på 6. årgang

Ansættelsesvilkår

Stillingen har en beskæftigelsesgrad på 100 %. Ansættelsen sker på gældende overenskomstvilkår.

Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Tiltrædelse den 1. august 2019.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Friis på 2334 5782.

Du kan også læse mere på skolens hjemmeside www.rg.kk.dk.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 12. juni 2019

Sammen med din ansøgning bedes du uploade CV, anbefalinger og dokumentation for afsluttet lærereksamen samt dokumentation fra tidligere beskæftigelse med angivelse af beskæftigelsens varighed og omfang.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 17. juni 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs