Operatør til tabletproduktion i Måløv

Arbejdssted
Måløv, Denmark
Oprettet
15. maj 2019
Udløber
23. maj 2019
Ref
265569
Novo Nordisk har bygget en ny oral launch plant i Måløv, som skal forsyne markedet med tabletter til behandling af diabetes. For at lykkes med dette ambitiøse projekt, har vi behov for flere dygtige og dedikerede medarbejdere til pak. Vi håber derfor, at du vil være med os på vejen fra projekt til robust produktion af tabletter til stor gevinst for både patienter og Novo Nordisk.

Om afdelingen
Oral Finished Products (OFP) Production er ansvarlig for hele processen fra modtagelse af råvarer til forsendelse af det færdigpakkede produkt. Når vi er klar til launch vil vi være omkring 100 medarbejdere, der vil arbejde med produktionsprocesserne: Granulering, tablettering, blister pak, sekundær pak, lager og shipping. Afdelingen samarbejder tæt med gode kolleger i Manufacturing Development, Technical Support, QC og QA.

I Pak pakkes der i blisterpakninger, på vores topmorderne pakkelinje hvor der kan pakkes i forskellige formater til forskellige lande verden over. Arbejdet i pak er spændende, og foregår på forskellige arbejdsstationer på linjen. Ud over arbejdet på linjen kommer du også til, at arbejde med prøveudtagning, analyse af in-proces prøver samt daglig rengøring af udstyr.

Jobbet
Der er tale om et vikariat på 12 måneder i pak.

Vi søger dygtige og dedikerede operatører, som tiltales af et job med mulighed for at præge de procedurer, som afdelingen efterfølgende skal arbejde efter.

Vi befinder os i en opstartsfase, og jobbet er derfor centreret om at få introduceret og valideret nyt udstyr og processer i afdelingen. Du vil desuden skulle hjælpe med at udarbejde instruktioner og dokumentation med relevans for produktionsprocesserne. Du kommenterer på ændringssager og afvigelser og deltager i systematisk problemløsning inden for dit arbejdsområde.

Med LEAN forbedrer vi løbende vores arbejdsprocesser og stræber altid imod effektive, robuste og transparente processer. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, da produkter og processer af høj kvalitet og i overensstemmelse med myndighedskrav er vores hjertesag.

Vi får travlt så det bliver nødvendigt med skiftehold. Når produktionen kører med fuld kapacitet, vil du skulle arbejde på skiftende arbejdstider inkl. weekend.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har gerne erfaring med at arbejde i en tabletproduktion eller erfaring fra produktion indenfor GMP og pharmaindustrien.

Du har et stort drive, er fuld af gåpåmod, er meget fleksibel og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du med overblik håndterer flere opgaver samtidigt. Du hjælper med at finde løsninger, når vi møder forhindringer på vejen imod at levere til tiden og i rette kvalitet. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til LEAN principperne samt et højt GMP mind-set. Men allervigtigst, så er du en vellidt kollega, som med en god portion humor samarbejder gnidningsfrit med alle typer medarbejdere på tværs af hele organisationen.

Du har dansk, matematik og engelsk på mindst 9. klasses niveau og evt. en uddannelse som for eksempel industrioperatør, procesoperatør, håndværker eller lignende. For at komme i betragtning til et job hos Novo Nordisk, skal du sammen med dit CV og ansøgning, uploade dokumentation for både din folkeskoleuddannelse, samt evt. anden videre uddannelse.

Om Novo Nordisk
Hos os på Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vi har travlt med, at ansætte alle de nye, dygtige kollegaer, så vi kan være svære, at få fat i. Derfor har vi gjort det nemt for dig, at få fat i os. Vi har telefontider, hvor vi sidder klar ved telefonen for, at svare på dine spørgsmål.

Telefonnummeret du skal ringe på er +45 3079 7626.

Telefonen er åben mellem kl. 13 og 14, tirsdag i uge 20, onsdag og fredag i uge 21, onsdag i uge 22 og onsdag i uge 23.

Du er også velkommen til at kontakte os på PS-SRC@novonordisk.com

Skriv venligst "Operatør til produktionen i Måløv" i emnefeltet. Du skal dog fortsat søge via link nederst i jobopslaget.

Ansøgningsfrist
9. juni 2019

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Millions rely on us
To work for Novo Nordisk you will need the skills, dedication and ambition to change lives for the better for millions of patients living with diabetes and other chronical diseases. In exchange, we offer the chance to be part of a truly global workplace, where passion and engagement are met with opportunities for professional and personal development.

Lignende jobs

Lignende jobs