Pædagog til Børnehuset Chilli

Arbejdssted
Haderslev, Denmark
Oprettet
15. maj 2019
Udløber
6. juni 2019
Ref
265513
- søges til børnegruppen for de 3-6 årige.

Børnehuset Chilli er en aldersintegreret daginstitution bestående af to afdelinger: Chilli Hoptrup, som især har fokus på pædagogisk idræt samt Chilli Marstrup, som især har fokus på natur. Sammen udgør vi Børnehuset Chilli, hvis værdier du finder i vores navn: Coaching, Helhed, Ildsjæl, Livsglæde, Ligeværdighed og Inklusion.

Vi søger en pædagog, 30 timer ugentligt med startdato den 1. august 2019 eller snarest derefter.

Det kan vi tilbyde dig
  • Du vil blive primærpædagog i børnehave-afdelingen i Hoptrup, men du skal være indstillet på, at kunne arbejde med aldersgruppen 0-6 år på begge matrikler i Børnehuset Chilli
  • En arbejdsplads, hvor refleksion og udvikling af kvaliteten af den pædagogiske praksis er i højsædet. Vi er optaget af implementeringen af den nye styrkede pædagogiske læreplan
  • Et velfungerende personalesamarbejde, hvor vi løfter i flok
  • Et godt samarbejde i skoledistriktet Hoptrup-Marstrup-Vilstrup.
Vi forventer af dig
  • At du har et solidt fundament i dit pædagogiske virke, kan reflektere over og udvikle den pædagogiske praksis
  • At du har høje ambitioner for udviklingen af læringsmiljøet i Chilli med fokus på hver enkelt barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du udviser tydelig ledelse af børnegruppen
  • At du har relationskompetence og arbejder ud fra ICDP-tankegangen
  • At du brænder for pædagogisk idræt og er optaget af at inddrage IT i den pædagogiske praksis
  • At du kan gå foran i et konstruktivt og udviklende forældresamarbejde med fokus på barnet
  • At du har overblik, er fleksibel i din opgaveløsning og ser muligheder
  • At du er en teamplayer - herunder, at du tager ansvar, er engageret, er stabil og viser handlekraft.
Få flere oplysninger hos daglig pædagogisk leder Sisse Callesen, telefon 74 34 54 10 eller hos dagtilbudsleder Birgit Schjerning, telefon 61 33 76 20.

Du kan se mere om Børnehuset Chilli på: www.chilli.haderslev.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet straffe- og børneattest.

Send din ansøgning, CV og bilag via linket senest den 6. juni 2019 kl. 12.

Samtaler vil blive afholdt umiddelbart derefter.

Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier - ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel - er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Fra januar 2020 indfører Haderslev Kommune røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.

Lignende jobs

Lignende jobs