Erhvervsmedarbejder til Sydbank i Aabenraa

Virksomhed
Arbejdssted
Denmark
Oprettet
15. maj 2019
Udløber
16. maj 2019
Ref
11321
Erhvervsmedarbejder til Sydbank i Aabenraa

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Vil du være en del af et team, som vil levere gode kundeoplevelser? Sætter du en ære i at løse dine opgaver med høj kvalitet og til aftalt tid? Og kan du bevare overblikket i en travl hverdag? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger nemlig en erfaren erhvervsmedarbejder, der bliver en del af et team, der arbejder med administrative opgaver for både erhvervskunder og erhvervsrådgivere.

Jobbet indeholder derfor en del kundekontakt, primært via telefon og mail. Du bliver en del af et erhvervsteam, som sætter performance og kundetilfredshed højt. Vi udvikler hinanden og deler viden via sparring og træning. Humor er en stor del af vores hverdag. Vi ønsker at fastholde høj kundetilfredshed og styrke Sydbanks position, som en stærk erhvervsbank i vores markedsområde. Vi gør dette gennem god rådgivning, tæt samarbejde med dygtige og ambitiøse kolleger samt stærke, langvarige relationer til vores kunder.

Aabenraa er områdehovedkontor for Sydbank i Sønderjylland, og rummer udover erhvervsafdelingen også en stor privatafdeling samt områdets Private Bankere og specialister. Det betyder, at du vil få en dagligdag et spændende miljø med mange inspirerende og dygtige kolleger.
Som erhvervsmedarbejder vil dine opgaver bl.a. være følgende:
  • Samarbejde og sparre med rådgiverne på en god og konstruktiv måde, så kunderne oplever banken som værdiskabende
  • Lave indledende, udvalgte opgaver ved kreditindstillinger
  • Servicere erhvervskunder, når der ikke er behov for finansiel rådgivning
  • Være med til at sikre områdets datakvalitet
  • Ringe ud til erhvervskunderne efter behov, når der skal løses daglige opgaver
  • Koordinere opgaver, der berører alle erhvervsrådgiverne i området
  • Gennemføre en korrekt, effektiv og smidig håndtering af kundebehandlingen og de øvrige administrative opgaver
Vi forventer, at du:
  • Har en god faglig indsigt på erhvervsområdet og holder din faglige viden ajour, bl.a. i forhold til bankens forretningsgange og systemer
  • Lægger vægt på kvalitet og arbejder struktureret, detaljeorienteret og trives med deadlines
  • Evner at bevare overblikket i pressede situationer
  • Har et positivt menneskesyn og lyst til at give kolleger og kunder gode løsninger og oplevelser
  • Er en holdspiller og er helhedsorienteret
  • Er initiativrig og forandringsvillig
  • Er god til at lytte og kommunikere
Vi tilbyder:
  • Et spændende job i en erhvervsafdeling med et højt ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende arbejdsform, der er karakteriseret ved frihed under ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø i et team af engagerede og motiverede kolleger
  • Gode personlige udviklingsmuligheder i et fagligt stærkt miljø
Vil du vide mere ...
om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte erhvervschef Henning Andersen på 74 37 31 75 eller 20 55 93 86.
Ansøgningsfrist 27. maj
Ansøg online senest 27. maj. Men søg gerne straks, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Område Sønderjylland ...
under ledelse af områdedirektør Laurids Kudsk, omfatter - udover områdehovedkontoret i Aabenraa - filialer i Gråsten, Nordborg, Padborg, Sønderborg og Tønder.



Automatisk indlæst

Lignende jobs

Lignende jobs