Pædagog til Bofællesskabet Skærvebo/Annekset.

Arbejdssted
Løsning, Hedensted
Oprettet
2. april 2019
Udløber
20. april 2019
Kontakt
Joan Lykke Kristensen
Type
Vikariat

kh

 

Annekset søger pædagog til ansættelse i et barselsvikariat på 30 timer ugentligt.

Stillingen ønskes besat til 1. juni 2019.

Der påregnes dag/aften vagter og weekendarbejde hver 2. weekend.

Skærvebo/Annekset er tilknyttet Kristelig Handicapforening.


Vi består af 2 afdelinger med henholdsvis 12 og 8 dejlige beboere med forskellige psykiske funktionsnedsættelser.

Beboerne er i dagtimerne beskæftiget i eksterne aktivitetstilbud.

 

Vi forventer, at du:

·       Kan tilslutte dig Skærvebo/Anneksets værdigrundlag. Vi arbejder ud fra det kristne grundsyn: ”Alle er skabte og unikke”

·       Har fokus på faglighed i understøttelse af beboernes behov, med øget livskvalitet for øje

·       Har lyst til samarbejde med pårørende

·       Er indstillet på at indgå i alle relevante opgaver

·       Kan arbejde tværfagligt og kan indgå i teamsamarbejde.

·       Har kørekort

·       Har et godt kendskab til IT

·       At du har erfaring i arbejdet med KRAP

 

Dine personlige kompetencer vægtes højt, det vil være en fordel at du:

·       Er moden, empatisk og robust

·       Er åben og tydelig i din kommunikation

·       Kan skabe struktur og forudsigelighed

·       Kan reflektere over egen og kollegaers praksis

·       Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og kan se muligheder i forandringer og nye opgaver

·       Har humor med i bagagen

 

Vi kan tilbyde:

·       En arbejdsplads, hvor det kristne livs- og menneskesyn er grundlæggende og præger hverdagen.

·       En arbejdsplads med høj faglighed.

·       Vi arbejder ud fra KRAP – den kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik.

·       En udfordrende hverdag med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

·       En hverdag med godt samarbejde med pårørende og bestyrelse

·       En hverdag sammen med herlige beboere og kollegaer

·       En hverdag med megen glæde og humor

 

Kom og besøg os, vi vil gerne vise dig rundt.

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse vil du blive bedt om en straffeattest og kopi af kørekort.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Erik Laursen på tlf. 75650990/ 30546677 eller afdelingsleder Joan Lykke Kristensen på 75659096

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt CV og relevante udtalelser sendes til Leder Erik Laursen på erik@skaervebo.dk eller til Bofællesskabet Skærvebo/Annekset, Haremarksvej 76, 8723 Løsning, Att. Erik Laursen, mrk. ansøgning.

 

Ansøgningsfrist: d. 20. april 2019 kl. 12,00

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 17

Bofællesskabet Skærvebo/ Annekset

Haremarksvej 76, 8723 Løsning