Ungdommens Røde Kors søger praktikanter til det internationale område

Arbejdssted
København NV
Oprettet
15. marts 2019
Udløber
31. marts 2019
Kontakt
Maj Navntoft

Vil du have masser af erfaringer med den store, virkelige verden? Og vil du samtidig gøre en reel forskel, mens du udvikler dig fagligt og i dit arbejdsliv? Så er det dig, vi søger som international praktikant i København i efteråret 2019!  

 

Som praktikant får du masser af erfaring med det organisatoriske arbejde i en stor humanitær ungdomsorganisation. Vi løber stærkt, og der er masser af fede opgaver og et stort hold af engagerede kollegaer.  

På det internationale område arbejder vi blandt andet med at styrke det ungedrevne frivillige arbejde i andre Røde Kors organisationer ude i verden og med at skabe muligheder for unges frivillige engagement på tværs af lande. Vi har for tiden projekter i Afrika, Mellemøsten, Europa og Grønland. 

 

Vores mission 

I Ungdommens Røde Kors arbejder vi ud fra en mission om, at alle kan være noget særligt for nogen. Vi mener, at alle børn og unge fortjener troen på sig selv, gode oplevelser, venskaber og nogle, der hepper på dem. Det er lige præcis den opgave, du skal hjælpe os med at udføre. 

Dine arbejdsopgaver 

Som praktikant inden for det internationale område bliver du en del af teamet, ”Lokal og Global handlekraft”. I vores team er der mange koblinger mellem det lokale og det globale, derfor vil du også komme til at samarbejde med kolleger, som har ansvar for vores nationale projekter. Som udgangspunkt vil dine opgaver dog være at understøtte de forskellige internationale indsatser.

Typiske opgaver kan fx være:  

  • Teknisk support til partnerorganisationer 
  • Fundraising til internationale målrettede projekter 
  • Metodeudvikling, aktivitetskoncepter, og guidelines til at motivere og mobilisere unge 
  • Projektafvikling, herunder monitorering, dokumentation, evaluering og rapportering 
  • Understøttelse og udvikling af internationale frivilliggrupper 

Vi forventer 

At du er i gang med en videregående uddannelse – gerne med et internationalt fokus. 

Du skal desuden kunne arbejde selvstændigt med egne opgaver og trives i et dynamisk miljø, hvor tingene nogle gange går stærkt, og du skal have lyst til at samarbejde med frivillige. Derudover forventer vi, at du interesserer dig for internationalt arbejde. 

 

Vi tilbyder 

Som praktikant hos os bliver du en del af et yderst socialt og inspirerende miljø. Du vil få mulighed for at kunne afprøve dine kompetencer i en organisation, der konstant er i udvikling, og som arbejder visionært og målrettet for at finde nye og spændende løsninger på samfundets udfordringer. Du har mulighed for at påvirke dit arbejdsområde og gøre din indflydelse gældende i en organisation, der sætter sit præg på store dele af samfundsdebatten. 

Du vil få en udtalelse, der reflekterer din indsats og kompetencer, og du vil modtage løbende feedback fra din tilknyttede praktikvært.  

Din arbejdsplads 

Din daglige arbejdsplads bliver på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat, Hejrevej 30 i København NV, hvor du kommer til at indgå i et godt læringsmiljø med en sprudlende og uhøjtidelig dagligdag med ledelse, konsulenter, praktikanter, studentermedhjælpere og masser af frivillige. Her er et rigtig godt fællesskab både blandt ansatte og praktikanter med ugentlige møder og masser af samarbejde på tværs af afdelinger.  

Du bliver inddraget i arbejdsopgaverne fra dag ét og får rig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis. Hos os skal du ikke kunne det hele med det samme, der er plads til at lære.

Praktikperioden 

Praktikken løber som udgangspunkt fra den d. 21. august 2019 til den 17. januar 2020.  

Har du mulighed for at starte allerede i starten af august, kan du blive en del af vores Leadership Academy-team, som afholder årets internationale træning af unge frivillige leder fra hele verden (Noter gerne dette i din ansøgning).  

Arbejdstiden er ca. 30-37 timer ugentligt, men med god mulighed for fleksibilitet ift. dit studie. Mødetiden ligger primært mellem kl. 9-16, men kan også ligge om aftenen og i weekenden.  

Vi opfordrer dig til at søge, også selvom praktikperiode og timeantal ikke passer dig perfekt. Hvis du er den rette til stillingen, finder vi sammen en god løsning, hvor periode og arbejdstid passer til dig/dit studie. Bemærk, at praktikken er ulønnet. 

Praktisk 

Send dit CV og en kort ansøgning senest søndag den 31. marts 2019.  

Samtaler finder sted løbende herefter. I ansøgningen bedes du oplyse, hvor du har set opslaget.

 

Har du spørgsmål? 

Så kontakt konsulent Maj Navntoft på maj@urk.dk eller tlf.: 26 25 30 87 (torsdage og fredage i tidsrummet kl. 10-15). 

Vi glæder os til at høre fra dig.