Projektsygeplejerske til forskningen inden for det anæstesiologiske speciale, Aarhus Universitetshos

Bedøvelse og Operation, Aarhus Universitetshospital søger snarest muligt og senest pr. 1. april 2019 en projektsygeplejerske. Stillingen er tidsbegrænset til 12 mdr. Du skal bistå lærestolsprofessoren med forskningsprojekter.

Forskningsenheden
Forskningen inden for det anæstesiologiske speciale går på tværs af 2 afdelinger, Bedøvelse og Operation samt Intensiv. Du vil som projektsygeplejerske blive tilknyttet Bedøvelse og Operation. Denne afdeling er ansvarlig for driften af alle operationslejer inkl. de dagkirurgiske lejer samt alt anæstesigivning, lægeambulancen og Sterilcentralen. Afdelingen har ca. 1050 medarbejdere.

Du vil komme til at arbejde i en attraktiv, dynamisk og tværfaglig forskningsenhed med seniorforskere, ph.d.- og forskningssårsstuderende.

Stillingens indhold

  • deltage og bistå lærestolsprofessoren med forskellige løbende forskningsprojekter, herunder hjælpe ph.d.-studerende
  • koordinere forskningsprojekter med flere aktører
  • udarbejde protokoller
  • rekruttere patienter og pårørende til forskningsprojekter
  • dataindsamling i praksis, hvilket kræver kendskab til klinikken
  • varetage kvalitativ forskning, herunder planlægge, udføre og rapportere forskellige former for interviews
  • arbejde med borgerinddragelse på forskellige niveauer - både individuelt og organisatorisk

Kvalifikationer
  • sygeplejerske (med min. 3 års erfaring)
  • gerne supplerende uddannelse
  • indgående viden om smertepatienter og forskning inden for dette område
  • erfaring med patientinddragelse i forskning
  • erfaring med klinisk forskning

Vores forventninger til dig
Foruden de ovenstående kvalifikationer, søger vi en fleksibel og imødekommende person, som arbejder struktureret, målrettet og selvstændigt med projekter. Vi forventer, at du kan tilrettelægge din egen hverdag og trives i et miljø, hvor dine kollegaer arbejder med selvstændige projekter.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en deltidsstilling (32 timer/uge), og du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Kontakt os
Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lærestolsprofessor Lone Nikolajsen på lone.nikolajsen@clin.au.dk.

Ansøgningsfrist den 19. marts 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 21. marts 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

15-04-2019
 

Kategori

Sundhed og pleje, Sygeplejerske og jordemoder
 

Jopbtype

Deltid
 

Arbejdssted

Midtjylland, Denmark