Lægesekretær til Tand-, Mund- og Kæbekirurgi

To lægesekretærstillinger på henholdsvis 32 og 37 timer pr. uge er ledige til besættelse på Tand-, Mund- og Kæbekirurgi med tiltrædelse den 1. maj 2019 eller snarest derefter.

Hos os er lægesekretæren et vigtigt omdrejningspunkt, og vi søger team-player med høj faglighed, godt humør og ønske om at gøre en forskel

For at sikre løsning af vores kerneopgaver har vi valgt her på afdelingen at arbejde i rullende teams. Dette giver mulighed for afvekslende arbejdsdage, faglig sparring og robusthed i opgaveløsningen.

Dine opgaver vil som udgangspunkt bestå af

  • patientkontakt i reception og telefonisk
  • booking ifm. daglig visitering
  • koordinering og planlægning af patientforløb
  • dokumentation, journalskrivning, samt registreringsopgaver
  • ad hoc opgaver for afdelingens andre faggrupper
Din daglige arbejdstid ligger primært mellem kl. 7.30 og 16.00. Der kan være enkelte lørdagsvagter i forbindelse med jul og påske.

Personprofil
Du er uddannet lægesekretær med en høj faglighed. Du er en glad, professionel og positiv team-player, der kommer med lysten til at bidrage til vort gode sociale fællesskab i gruppen og tværfagligt. Du hjælper gerne med løsning af såvel store som små udfordringer, ser udviklingspotentiale og er åben for nye muligheder. Erfaring med Midt-EPJ er naturligvis en forudsætning.

Du vil møde
Et dynamisk arbejdsmiljø med fantastiske kolleger i en afdeling, hvor gensidig respekt og tværfaglighed er grundlaget for den bedste behandling af vore patienter. Sekretærgruppen har på nuværende tidspunkt 11 fastansatte sekretærer og 1 elev, og er en velfungerende, social gruppe med høj aktivitet og godt humør.

Afdelingen
Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, AUH dækker hele Region Midt og har lands- og landsdelsfunktion på flere højtspecialiserede behandlinger. Afdelingen består af både klinik og operationsafdeling, som varetager en række undersøgelser, behandlinger og operationer af ansigt, kæber og mundhule på både planlagte og akutte patienter.

Ud over det kæbekirurgiske speciale rummer afdelingen også Vestdansk Odontologisk Videncenter og Regionstandplejen. Afdelingen har et stort tværfagligt samarbejde med andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital, regionens øvrige hospitaler og med primærsektoren.

Læs mere på om afdelingen her.

Kontakt
Har du lyst til at vide mere om stillingen og vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte ledende overtandlæge Martin Dahl på 2939 4727 eller på Martin.Dahl@aarhus.rm.dk, du er også velkommen til kontakte sekretær for afdelingsledelsen Charlotte Wilsky på 7846 1080 eller på chapur@rm.dk

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget at en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist senest den 21. marts 2019. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 26. marts 2019.

Da RegionMidtjyllander igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

24-04-2019
 

Kategori

Sundhed og pleje, Lægesekretær
 

Jopbtype

Fuldtid
 

Arbejdssted

Midtjylland, Denmark