Studentermedarbejder til Afdeling for Organisation og HR

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
9. marts 2019
Udløber
15. april 2019
Ref
236654
Type
Studiejob
Vil du have et alsidigt job og indsigt i Københavns Kommune? Afdeling for Organisation og HR søger en studentermedarbejder, der er analytisk skarp og har flair for databehandling.

Afdeling for Organisation og HR er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og er landets største forvaltning på sundheds- og ældreområdet. Vores størrelse forpligter, det er derfor en naturlig ambition for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at skabe løsninger af så høj kvalitet, at vi præger den nationale dagsorden på ældre- og sundhedsområdet til gavn for borgerne, både lokalt og nationalt.

Vores vision er at være særligt dygtige til at arbejde på tværs af opgaver og kompetencer og at være førende på faglighed, kvalitet og sammenhæng. Vi skal sikre, at forvaltningens ca. 400 ledere og ca. 10.000 medarbejdere har de bedste betingelser for at kunne levere service af høj kvalitet til borgerne.

Om jobbet

Stillingen som studentermedarbejder er i Afdeling for Organisation og HR, som er en del af Center for Analyse, Kvalitet og HR i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Centralforvaltning. Afdelingen er en strategisk udviklingsafdeling, der arbejder tæt på den politiske beslutningsproces med organisationsudvikling, medarbejder- og ledelsesudvikling, kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse. I afdelingen er vi 19 medarbejdere med forskellig baggrund og kompetencer.

Dine arbejdsopgaver vil være en veksling mellem administrative driftsopgaver og mere analytiske opgaver. Du vil få kommunikationsopgaver i forbindelse med vedligehold og udvikling af hjemmeside og intranet. Endvidere vil der være opgaver omkring forberedelse og opfølgning på møder og andre arrangementer. Derudover vil der være opgaver af mere analytisk karakter, der relaterer sig til afdelingens forskellige projekter og indsatser. Det kan fx være gennemførelse af surveys eller datatræk, analyser af data om fx kompetenceudvikling, rekruttering/fastholdelse, sygefravær mv.

Om dig

  • Du er i gang med en videregående uddannelse (fx sociologi, folkesundhed, politologi, læring og forandring) og har mindst to år tilbage
  • Du kan arbejde med kvantitative og kvalitative data
  • Du er imødekommende og serviceminded
  • Du er god til at skrive
  • Du kan arbejde sikkert med IT

Vi kan tilbyde

  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • En bred samarbejdsflade, hvor du vil bistå kollegaer med stærk erfaringsbase inden for organisationsudvikling, kompetenceudvikling og ledelsesudvikling
  • Adgang til en stor arbejdsplads og et nyttigt netværk, når du er færdiguddannet

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

Vi forestiller os, at din arbejdstid er 12-15 timer om ugen. Den tilrettelægges nærmere efter dine og vores behov. Vi har stor fleksibilitet i forhold til dit studie.

Yderligere information

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte analysekonsulent Tore Knakkergård på 2135 4847.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 22. marts 2019

Vi forventer at afholde samtaler i uge 13.

Lignende jobs

Lignende jobs