Associate Manager til OFP Pack Production

Arbejdssted
Måløv, Denmark
Oprettet
9. marts 2019
Udløber
15. april 2019
Ref
236643
• OFP Production

• Danmark, Måløv

I Oral Finished Products (OFP) har vi sat os det ambitiøse mål at være først på markedet med en tablet indeholdende et GLP-1 baseret lægemiddel. Vores afdeling, OFP Production i Måløv, søger nu en ny lederkollega til en spændende og banebrydende rejse mod lanceringen af den nye tablet.

Bliver du motiveret af foranderlige dage, af mange udfordringer som leder, og af at udvikle dit team, så det er klar til launch af den nye tablet, så er dette job noget for dig!

Om afdelingen

OFP Production består af ca. 100 dedikerede medarbejdere fordelt på 2 områder; Pack og Bulk Production. I Pack Production er hovedformålet at pakke tabletterne i blisterkort til forbrugerne, hvorefter de pakkes i æsker og kan sendes ud. Lige nu arbejdes der på at gøre det sidste udstyr, processer og medarbejdere klar til launch.

Vi søger en teamleder til et operatørhold, som skal arbejde på skiftehold. Du vil rapportere til Senior Manager i afdelingen og blive en del af ledelsesgruppen i OFP Production.

Jobbet

Du vil komme til at lede et dedikeret team på 15-20 operatører. Teamet spiller en særdeles vigtig rolle i pakningen af tabletter til markedet, ligesom de deltager i diverse optimeringer af processen. Samlet set vil du spille en nøglerolle i udvidelsen og indførelse af skiftehold til pakningen af tabletter til markedet. Det vil kunne forventes, at der i starten vil være behov for at følge sit hold på skift for at sikre performance og kultur.

Det er forventningen, at du vil bruge din evne til at lede som en inspirerende, coachende og motiverende leder og samtidig håndtere administrative opgaver og kontakt til mange interessenter i en kompleks og dynamisk organisation.

For at opnå dette, leder du naturligt og styrker/støtter dine medarbejdere dagligt og sørger for, at vi har de rette ressourcer i teamet. Da vi har en LEAN-kultur, er løbende forbedringer en naturlig del af vores daglige arbejde.

Teamet arbejder meget tæt sammen med de øvrige teams både inden for Pack production såvel med teams i øvrige OFP afdelinger.

Kvalifikationer

Du har en mellem eller lang naturvidenskabelig uddannelse og/eller solid erfaring med ledelse af skiftehold i medicinalindustrien. Din erfaring som leder/supervisor/koordinator, har lært dig, hvordan du overfører din egen passion til dit team på en involverende og respektfuld måde. Du kan motivere dine medarbejdere til at levere deres bedste i et dynamisk miljø og er en aktiv spiller i ledelsesgruppen. Høj kvalitet er et varemærke for dig, og du bruger LEAN naturligt i dit lederskab. Du er troværdig og er en klar kommunikator, som er i stand til at realisere dine beslutninger. Endelig skal du trives i et miljø, hvor løbende ændringer og prioriteringer er en del af vores forretnings udvikling.

Om Novo Nordisk

Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling.

Kontakt

For yderligere information kontakt venligst Senior Manager Anders Krabek på +45 3075 7552 eller Associate Manager Martin Mørch Hansen på +45 3075 0008.

Ansøgningsfrist

19. marts 2019.

Vi vil evaluere ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Millions rely on us
To work for Novo Nordisk you will need the skills, dedication and ambition to change lives for the better for millions of patients living with diabetes and other chronical diseases. In exchange, we offer the chance to be part of a truly global workplace, where passion and engagement are met with opportunities for professional and personal development.

Lignende jobs

Lignende jobs