Uddannet pædagog til Fritidsinstitutionen ved Grøndalsvængets Skole

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
9. marts 2019
Udløber
23. april 2019
Ref
236617
Fritidsinstitutionen og Grøndalsvængets Skole søger en skolepædagog 34 timer ugentligt, hvor 20% af stillingen er i skolen, og 80% er i fritidsinstitutionen.

Stillingen er med start snarest eller 1. maj 2019.

I skolen vil du være tilknyttet en af de kommende 0. klasser, hvor du vil varetage understøttende undervisning og faglig fordybelse, hvor du er alene i klassen. Du varetager også stærkt samarbejde og supplerende timer, hvor du er sammen med en lærer i klassen. Du er en del af teamet omkring klassen og deltager på de ugentlige teammøder sammen med lærerne.

I fritidsinstitutionen vil du indgå i det fritidspædagogiske arbejde, i samarbejde med dine kollegaer.

Du vil være med i modtagelsen af nye børn 1. maj, samt indgå i teamet som arbejder med vores før-skoletilbud.

I fritidsinstitutionen vil du blive tilknyttet et af vores fagteam, hvor du i samarbejde med de andre teammedlemmer har ansvaret for at videreudvikle fritidsinstitutionens faglige arbejde.

Grøndalsvængets Skole og fritidsinstitutionen er en velfungerende og velsøgt folkeskole/skolefritidsordning beliggende i Københavns nordvestkvarter. Vi har ca. 500 elever og 80 engagerede medarbejdere. I fritidsinstitutionen har vi 210 børn i alderen 6-10 år. Vi har en engageret forældregruppe og en god blanding af dejlige børn fra forskellige miljøer.

Skolen er i den afsluttende fase af en større renovering og udbygning, hvor indskolingen og fritidsinstitutionen er blevet samlet i et nyt flot indskolingshus.

Gældende for stillingen er, at du er uddannet pædagog, og gerne med erfaring inden for lignende stilling. Du har en positiv og anerkendende tilgang til kolleger, børn og forældre. Du tager et medansvar for vores fælles arbejdsopgaver. Du kan indgå og være med til at videreudvikle samarbejdet mellem skole og fritidsinstitution. Du evner refleksionen og improvisationen. Du kan arbejde med en mangfoldig børne- og forældregruppe. Du er igangsættende i forhold til aktiviteter med børnene og evner samtidig
at følge op på det planlagte.

Yderligere oplysninger

Kontakt institutionsleder Finn Kristensen på 2711 7363.

Ansættelsesforhold

Aflønning sker på grundlag af Københavns Kommunes løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Dit ansættelsesforhold vil være tilknyttet Fritidsinstitutionen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg stillingen via nedenstående link senest lørdag den 23. marts 2019

Der afholdes ansættelsessamtaler umiddelbart efter.

Lignende jobs

Lignende jobs