Pædagog til vuggestue i Børnegården Frederiksholm (barselsvikariat)

Arbejdssted
København, Denmark
Oprettet
9. marts 2019
Udløber
15. april 2019
Ref
236612
Type
Vikariat
Vi søger en pædagog, der er fuld af gode idéer og måske endda også superkræfter ud i musik, natur, stå på hovedet eller noget helt fjerde. Det er ikke vigtigt, om du har meget eller ingen erfaring. Det vigtigste er, at du vil børnene og har faglige ambitioner på deres vegne.

Vores pædagog skal på barsel, så vi mangler en pædagog, der det næste år kan hjælpe sommerfugleteamet med at skabe trivsel og udvikling.

Børnegården Frederiksholm har været igennem en udviklings- og forandringsproces, der med fokus på kerneopgaven har ændret på gamle vaner og praksis. Vi er nu klar til at gå i gang med den ny styrket læreplan med fokus på proces, leg og erfaring igennem børnenes sanser og lyst til at eksperimentere.

Vi får "sociale normeringer" i kraft af områdets familiesammensætning. Vi har gang i mange små projekter, der skal være med til at optimere vores pædagogik og praksis. Vi har fokus på sprog- og kommunikationsstrategier i forhold til stimulering af børnene, og er også i fuld gang med "social tænkning" som en måde at få børnene til at tænke socialt, i takt med deres udvikling.

Huset er indrettet med både grupperum og forskellige værksteder. Vi har krearum, børnekøkken, sprogrum og tumlerum. Om formiddagen bruger vi også nogle gange fritidshjemmets faciliteter, der ligger i forbindelse med legepladsen. Vi ligger tæt på Vestre Kirkegård og cykelafstand fra Valbyparken og Karens Minde, hvor vi kan besøge og kigge på dyrene.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 8. april 2019 eller hurtigst muligt.

Mere information

Er du interesseret, så kan du komme forbi og få en rundvisning. Eller skriv en ansøgning med det samme, hvor du beskriver dine pædagogiske tanker om det, du mener er vigtigt for livet i en vuggestue. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sonny Christensen på 2445 5576.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 22. marts 2019.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 13.

Lignende jobs

Lignende jobs