Slagtermester

Virksomhed
Arbejdssted
Skanderborg, Denmark
Oprettet
9. marts 2019
Udløber
23. april 2019
Ref
236555
MENY Skanderborg søger slagtermester til spændende nyåbning

Til juni åbner MENY en ny top moderne butik i Skanderborg, som skal være Midtjyllands førende fødevaremekka, der altid er først med de nyeste fødevaretrends. Her skal kunderne opleve et sublimt kundemøde med et fantastisk sortiment inden for alle kategorier - lige fra lækre kolonialvarer og overdådige vine til et spændende udvalg i oste, fisk og kød samt frugt & grønt.

Til denne spændende opgave søger vi Danmarks bedste slagtermester - er det dig?

I MENY lægger vi vægt på varer af allerhøjeste kvalitet og kundeservice i særklasse. Hos os er der fokus på den faglige stolthed. Vi er ikke medarbejdere, vi er MADarbejdere - og vi forventer, at vores MADarbejdere brænder for deres fag og har stor interesse i at arbejde med fødevarer i en inspirerende og dynamisk virksomhed, der ikke er bange for at gå foran.

I denne stilling kommer du til at referere til købmanden, bliver en del af butikkens ledergruppe og skal være med til at motivere og inspirere personalet, samt sikre budgetplanlægning og overholdelse heraf.

Vores MENY - dine ansvarsområder:

Du får ansvaret for
  • Salg og indtjening i ferskvareområdet
  • At lede og udvikle afdelingen og madarbejderne
  • Produktion og tilberedning af varer i hele ferskvareområdet
  • Tilberedning af måltidskoncepter sortimentet
  • At sikre vores stærke koncepter og faste rutiner vedr. fødevaresikkerhed.

Godt håndværk, faglig stolthed og madglæde

Du er udlært slagter og kommer fra en lignende stilling som slagtermester, gerne med flere års erfaring. Optimalt har du ledererfaring med i rygsækken, men det er ikke et krav, bare du er villig til at lære. Som person er du pligtopfyldende, ansvarsbevidst, initiativrig, brænder for gode råvarer og elsker mad. I øvrigt kan du genkende dig selv i nedenstående.
  • Du kan tage ansvar, er fleksibel, udadvendt, kvalitetsbevidst og sætter høje standarder for hygiejne
  • Du ønsker at betjene alle vores kunder, give dem god vejledning og skabe gode og inspirerende købsoplevelser
  • Du kan planlægge og gå forrest i den daglige drift
  • Du kan arbejde effektivt og kvalitetsbevidst i en tempofyldt hverdag
  • Du glæder dig til at komme i gang

Vi går efter de stærkeste kandidater

Her får du en fantastisk mulighed for at være med til at drive og udvikle MENYs nye fødevaremekka. Du får et spændende og varieret job i en vækstorienteret virksomhed, hvor du er tæt på beslutningerne, og hvor du kan være med til at præge din egen arbejdssituation og udvikling. For den rette kandidat er der gode udviklingsmuligheder gennem vores interne uddannelses- og karriereprogrammer.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Købmand, Peter Palmby, på tlf. 26180048.

Lignende jobs

Lignende jobs