Delikatesseassistent

Virksomhed
Arbejdssted
Skanderborg, Denmark
Oprettet
9. marts 2019
Udløber
22. april 2019
Ref
236551
Delikatesseassistent søges til spændende nyåbning i MENY Skanderborg

Til juni åbner MENY en ny top moderne butik i Skanderborg, som skal være Midtjyllands førende fødevaremekka, der altid er først med de nyeste fødevaretrends. Her skal kunderne opleve et sublimt kundemøde med et fantastisk sortiment inden for alle kategorier - lige fra lækre kolonialvarer og overdådige vine til et spændende udvalg i oste, fisk og kød samt frugt & grønt.

Til denne spændende opgave søger vi Danmarks dygtigste delikatesseassistent - er det dig?

I MENY lægger vi vægt på varer af allerhøjeste kvalitet og kundeservice i særklasse. Hos os er der fokus på den faglige stolthed. Vi er ikke medarbejdere, vi er MADarbejdere - og vi forventer, at vores MADarbejdere brænder for deres fag og har stor interesse i at arbejde med fødevarer i en inspirerende og dynamisk virksomhed, der ikke er bange for at gå foran.

Ansvarsområder:
  • Servicere og inspirere vores kunder og skabe indkøbsoplevelser i særklasse i vores betjente område
  • Tilberedning og klargøring af smørrebrød, convenience, salater, færdigretter mm.
  • Overholdelse af vores stærke koncepter og faste rutiner
  • Være med til at udvikle nye retter og måltidsløsninger

Godt håndværk, faglig stolthed og madglæde

Du har erfaring fra en lignende stilling, gerne med flere års erfaring. Måske er du udlært kok, økonoma eller lignende. Som person er du pligtopfyldende, ansvarsbevidst, initiativrig og brænder for gode råvarer og elsker mad og følger med i, hvad der rører sig. Ved du noget om ost, er det kun et plus. I øvrigt kan du genkende dig selv i nedenstående.
  • Du kan tage ansvar, er fleksibel, udadvendt, kvalitetsbevidst og sætter høje standarder for hygiejne
  • Du ønsker at betjene alle vores kunder, give dem god vejledning og skabe gode og inspirerende købsoplevelser
  • Du arbejder effektivt og kvalitetsbevidst i en tempofyldt hverdag

Vi går efter de stærkeste kandidater

Her får du en fantastisk mulighed for at være med til at drive og udvikle MENYs nye fødevaremekka. Du får et spændende og varieret job i en vækstorienteret virksomhed, hvor du er tæt på beslutningerne, og hvor du kan være med til at præge din egen arbejdssituation og udvikling. For den rette kandidat er der gode udviklingsmuligheder gennem vores interne uddannelses- og karriereprogrammer.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Købmand, Peter Palmby, på tlf. 26180048.

Lignende jobs

Lignende jobs