Sekretær til Hellevad Børneunivers og Kliplev Skole

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
6. marts 2019
Udløber
15. april 2019
Ref
235305
Sekretær til Hellevad Børneunivers og Kliplev Skole

Kan du se dig selv som skolesekretær på to mindre skoler og en børnehave, skal du søge dette job.

Vi søger en sekretær/blæksprutte på 30 timer ugentlig fordelt med 15 timer på Hellevad Børneunivers og 15 timer på Kliplev Skole med tiltrædelse d. 1. maj 2019 eller tidligere.

Institutionerne ligger i Aabenraa Kommune og samlet set er vi ca. 280 børn og 55 medarbejdere.

Hellevad Børneunivers består af en skole (0.-6. klasse), en børnehave (3 - 6 år) og SFO1+2. Kliplev Skole består af elever fra 0.-6. klasse og en SFO.

Din tilstedeværelse vil være fordelt ligeligt i henholdsvis Hellevad og Kliplev ugens første fire dage og skiftevis i Hellevad Børneunivers og Kliplev Skole om fredagen.

Vi kan tilbyde en spændende stilling på to udviklingsorienterede arbejdspladser, og en forvaltning der lægger vægt på frihed under ansvar. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med medarbejdere og forældre, og referere til ledelsesteamet på henholdsvis Kliplev Skole og Hellevad Børneunivers. Som nogle af de væsentligste udviklingsområder vil du komme til at arbejde med implementeringen af nyt økonomisystem samt nye kommunikationsplatforme, hvilket vi forventer du med dit åbne sind og drive kan bidrage til.

Vi forventer, at du
  • er uddannet inden for kontor og økonomi
  • er serviceorienteret, imødekommende og har en udpræget ordenssans
  • kan lide at arbejde med mennesker og være omgivet af børn
  • har stærke it-faglige kompetencer
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og have mange bolde i luften på en gang
  • er fleksibel i din opgavehåndtering og kan gøre arbejdet færdigt i belastede situationer

Vi sætter pris på, at du
  • har arbejdet med TEA og Prisme
  • har et godt kendskab til Intra/AULA, Meebook og Office 365
  • kan drage nytte af din erfaring som skolesekretær eller lignende job
  • har arbejdet med kontering og bogføring

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principper om lokalløn.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er søndag 24. marts 2019. Send din ansøgning via linket.

Vi forventer at afholde samtalerne onsdag d. 27. marts 2019.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fællesleder for Hellevad Børneunivers, Søren Sørensen på tlf. 2946 1550 eller Skoleleder for Kliplev Skole Michael S. Petersen på tlf. 2056 3002

Lignende jobs

Lignende jobs