Pædagoger til Rønshoved Skolehjem

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
6. marts 2019
Udløber
15. april 2019
Ref
235303
Pædagoger til Rønshoved Skolehjem

Rønshoved Skolehjem søger, pr. 1. maj 2019 eller snarest derefter, to uddannede pædagoger på hhv. 37 timer og 32 timer til vores døgnafdeling.

Vores døgnafdeling er under udvikling og kommer til at bestå af 2 forskellige afdelinger. En klassisk afdeling til 6 børn samt en fokuseret afdeling med yderligere 6 børn. På den fokuserede afdeling vil barnet være anbragt i 6 måneder, hvorefter støtten faciliteres tilbage til hjemmet. Dette er en del af de tanker, som binder Aabenraa Kommune sammen i udviklingen af Aabenraa-modellen.

Rønshoved Skolehjem er en del af Aabenraa Kommunes beredskab til udsatte børn, unge og familier. Rønshoved Skolehjem spreder sig med sine 12 forskellige afdelinger over ambulante forebyggende tilbud, misbrugsbehandling samt døgntilbud for børn og unge.

Barnets, den unges og familiens ressourcer danner grundlag for behandling, aktiviteter og læring i samspil med personalet. Principper om at samarbejdet med barnet/familien skal foregå tæt på hjemmet, netværket, samt være dokumenteret og målbart, skal danne grundlag for arbejdet på Rønshoved Skolehjem.

Vi har et tæt samarbejde med socialrådgivere, Familie og Ungecentret, Tidlig Forebyggelse og andre, der kan bringe familien/den unge i udvikling.

Vi tilbyder dig:
  • En arbejdsplads hvor du bliver del af et team, der har ansvar for børn og deres familiers udvikling og trivsel på Rønshoved Skolehjem og senere i barnets hjem
  • Gode muligheder for uddannelse og personlig udvikling, herunder relevante efteruddanneler og månedlige supervisions seancer indenfor rammerne af Rønshoved Skolehjems arbejdsområder
  • En tværfaglig kollegaskare, hvor vi værdsætter samarbejdskompetencer, og hvor børnene og familierne er i centrum
  • Et team af professionelle medarbejdere der har fælles fokus og mål i det daglige, samt positiv forventning til hinanden og børnene

Vi forventer at du:
  • Er robust
  • Har respekt overfor børnene og familierne
  • Kan arbejde struktureret
  • Er omstillingsparat
  • Finder løsningerne på problemerne SAMMEN med børnene og familierne
  • Kan samarbejde med alle, der kan bidrage til at føre børnene og familierne på rette spor
  • Er loyal overfor Rønshoved Skolehjems grundlag - og tør tænke utraditionelt
  • Har overblik og flair for både det skriftlige og det administrative arbejde
  • Har humor og sjov i blodet

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomsten med SL, samt principperne om lokal Løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Eva Nissen 7376 8710 eller Tina Mechlenborg Jørgensen 7376 7720 i tidsrummet 8.00-16.00.

Læs mere om Rønshoved Skolehjem på www.ronshoved-skolehjem.dk

Ansøgning

Send din ansøgning via linket.

Ansøgningsfristen er fredag den 22. marts 2019.

Samtaler afholdes onsdag den 27. marts 2019. Der afholdes muligvis en 2. runde.

Lignende jobs

Lignende jobs