Viceberedskabsmester til Brand og Redning Sønderjylland

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
6. marts 2019
Udløber
15. april 2019
Ref
235302
Viceberedskabsmester til Brand og Redning Sønderjylland

I forbindelse med en organisationsændring søger Brand & Redning Sønderjylland en kompetent medarbejder med hænderne rigtigt skruet på og med lysten til at undervise. Du brænder for arbejdet omkring beredskab og uddannelse og kan lide at omgås andre mennesker i en travl og omskiftelig hverdag.

Dine primære opgaver bliver klargøring og afvikling af kurser og uddannelser for egne brandfolk og eksterne kunder samt servicering af brandslukningsmateriel på kommunale bygninger.

Opgaver
  • Klargøring af uddannelsesmateriel og køretøjer til uddannelse og kurser
  • Eftersyn samt montering af brandslukningsmateriel på kommunale bygninger
  • Undervisning primært indenfor branduddannelse
  • Ad hoc opgaver

Vi forventer, at du

  • har en voksenpædagogisk grunduddannelse eller tilsvarende
  • har en håndværksmæssig uddannelse eller hænderne godt skruet på
  • er uddannet brandmand
  • er professionel og kompetent i dit arbejde
  • er fleksibel og udpræget serviceminded
  • har gode formidlingsevner og har lysten til at undervise
  • evner at arbejde såvel selvstændigt som i team og trives i en travl hverdag
  • har hørekort B-(C-BE)

Det er en fordel, hvis du er uddannet Holdleder Brand og gerne Førstehjælpsinstruktør, men det er ikke et krav.

Du skal være opmærksom på, at dine opgaver kræver en god fysisk form, og derudover skal du kunne leve op til de krav, der er i en helbredsattest for redningsberedskabet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. maj 2019.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Arbejdet ligger primært inden for normal arbejdstid, men det må påregnes, at der kan være enkelte opgaver, der ligger uden for arbejdstid, både aften og i weekend.

Arbejdssted: Højskolevej 1, 6360 Tinglev.

Hvem er vi

Brand & Redning Sønderjylland er et kommunalt ejet § 60-selskab mellem kommunerne Haderslev, Tønder og Aabenraa. Vi er således kommunernes fælles myndighed i forhold til det forebyggende og afhjælpende redningsberedskab.

Vi er 24 fastansatte, 17 timelønnede servicevagter, 35 timelønnede instruktører og omkring 950 frivillige og deltidsansatte brand- og redningsfolk.

Vil du vide mere

Få yderligere oplysninger om stillingen hos operativ chef Holger Andersen, telefon 20 12 21 97.

Læs mere om os på www.brsj.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 21. marts 2019. Send din ansøgning og CV via linket.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Lignende jobs

Lignende jobs