Daglig pædagogisk leder til Børnehusene Kildegården/Muldvarpen

Virksomhed
Børneinstitution HCA/Seden-Agedrup
Arbejdssted
Odense, Fyn
Oprettet
5. marts 2019
Udløber
10. april 2019
Kontakt
Malene Bundgaard Christensen

Inspireres og motiveres du ved at se, tænke og handle på muligheder? Er du en god holdspiller, der trives med ansvar for udvikling af både det store og det lille fællesskab, såvel pædagogfagligt som ledelsesfagligt? Så har du nu muligheden for at komme med på vores hold i Børneinstitution HCA/Seden-Agedrup, som vores nye daglige pædagogiske leder til Børnehusene Kildegården/Muldvarpen.

Brænder du for at lede og understøtte pædagogiske processer, er du visionær, energifuld, faglig dygtig, ambitiøs på børnenes vegne? Og ønsker du at være en vigtig del af et dynamisk ledelsesteam, hvor vi arbejder proaktivt med de dagsordener, der er på daginstitutionsområdet I Odense Kommune. Så er denne lederstilling lige noget for dig.

Om Børneinstitution HCA/Seden-Agedrup
Vi er en nyligt fusioneret børneinstitution, bestående af 9 børnehuse: Kildegården/Muldvarpen, Atlantis, Bøgelund + Bus, Slåenhaven, Fjordager, Hvenekilden, Seden, Fridasholm og Pilebækken. 

Kildegården/Muldvarpen består af to børnehuse, hvor Kildegården er normeret til 42 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn og Muldvarpen er normeret til 23 børnehavebørn, med en afdelingsleder tilknyttet.

De daglige pædagogiske ledere i børnehusene udgør, sammen med institutionslederen, teamledelsen for hele Børneinstitutionen.

Vi har særligt fokus på: Nytænkning, optimisme og et inspirerende udviklingsmiljø for alle. Vi har mod på og er i fuld gang med at skabe en ny børneinstitution, hvor du som leder skal være medskaber af udviklende læringsmiljøer og et godt arbejdsmiljø i såvel det lille, som det store fællesskab.

Vi forventer, at du i jobbet

  • Er en visionær, tydelig og motiverende leder, der kan sikre fremdrift og understøttelse af lege- og udviklingsmiljøer af høj kvalitet for børnene.
  • Er involverende og rammesættende i forhold til overordnede mål og strategier både i Børnehuset og i Institutionen.
  • Kan facilitere god personaleledelse og høj social kapital i Børnehuset
  • Er synlig, nærværende og samlende som leder og samtidig er du dig bevidst om din rolle, som kulturskaber i Børnehuset og Institutionen.
  • Kan fungere som bindeled mellem Institutionens ledelsesteam og Børnehuset.
  • Er bidragende ind i udviklingen af en nyligt fusioneret Institution, med kerneopgaven i centrum.

Lidt om dig

  • Du har ledelseserfaring fra lignende arbejdsområde, evt. suppleret med en lederuddannelse.
  • Du leder delegerende og er i stand til at motivere dine medarbejdere og sparre med dem.
  • Du er en god planlægger, som holder fast i overblikket på egne opgaver og opgaver på tværs af børneinstitutionens børnehuse.
  • Du er en tydelig leder med gode samarbejdsevner og med et godt humør
  • Du er ledelsesfaglig dygtig, med gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Du evner at omsætte gældende strategier og politikker, til handling i børnehusene
  • Du sikrer et højt informationsniveau på alle planer, samt sikrer medinvolvering og medindflydelse
  • Du er aktivt bidragende og evner at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. 

Tiltrædelse 1. juni 2019 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Du kan træffe aftale om besøg i institutionen HCA/Seden-Agedrup hos institutionsleder Malene Bundgaard Christensen på 2928 1287 eller via mail: mbjen@odense.dk

Du kan læse mere om os her.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er 10. april 2019. Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 25. april 2019 og 2. samtalerunde den 3. maj 2019. 

Kandidater som inviteres til 2. samtale vil blive bedt om at gennemføre en personprofiltest i dagene mellem 1. og 2. samtale, samt præsentere referencer.
 

Søg stilling

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap. 

Lignende jobs

Lignende jobs