Udviklingsorienteret administrativ stabsmedarbejder

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
22. februar 2019
Udløber
9. marts 2019
Ref
230229
Udviklingsorienteret administrativ stabsmedarbejder

Brand & Redning Sønderjylland udvider den Administrative Stab efter optimering af arbejdsprocesser og tilførsel af flere opgaver. Hvis du brænder for administration og stabs- og støtteopgaver, har vi måske jobbet til dig.

Vi søger en kompetent administrativ medarbejder med gode færdigheder, lyst og interesse inden for økonomi, workflows og kommunikation, som kan understøtte den daglige drift og udviklingen af organisationen.

Du bliver en del af den Administrative Stab som er en dynamisk afdeling, der løser mange forskelligartede administrative stabs- og støtteopgaver for resten af organisationen.

Du bliver blandt andet ansvarlig for den daglige økonomiske drift og de daglige kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med afdelingslederen for den administrative stab.

Du vil både skulle arbejde selvstændigt samt indgå i et tæt samarbejde med forskellige ledere og kollegaer i Brand & Redning Sønderjylland.

Dine primære ansvarsområder bliver:
  • Økonomiopgaver
  • HR-opgaver
  • Kommunikationsopgaver
  • Digitale workflows

Hvem er du

Du er uddannet administrationsbachelor, diplom i offentlig forvaltning (og administration) eller kontorassistent med et par års erfaring fra den offentlige sektor.

Fagligt er du:
  • God til at forstå tal og økonomi
  • Digital kompetent
  • Fortrolig med Office pakken
  • En god kommunikator i både skrift og tale
  • God til at styre opgaver og projekter fra start til slut

Dine kompetencer bidrager i særlig grad til at styrke og effektivisere de administrative arbejdsprocesser og -procedure gennem fokus på optimale arbejdsgange, som kan forbedre og understøtte de øvrige afdelinger i organisationen.

Du formår endvidere at analysere og løse komplekse problemstillinger, samtidigt med at du kan videreformidle informationer, så det er klart og forståeligt for modtageren.

Som person er du ambitiøs i dit arbejde, og du ved hvad der skal til for at skabe effektivitet og gode relationer. Du kan og vil gerne udfordre de eksisterende rammer med henblik på at optimere vores arbejdsgange.

Som person er du:
  • Struktureret og omhyggelig
  • En tillidsfuld holdspiller og god kollega
  • En pragmatisk problemknuser
  • Fleksibel og kan lide afveksling i hverdagen
  • Uhøjtidelig og tager fat hvor der er behov

Hvem er vi

Brand & Redning Sønderjylland er et kommunalt ejet § 60-selskab mellem kommunerne Haderslev, Tønder og Aabenraa.

Vi er således kommunernes fælles myndighed i forhold til det forebyggende og afhjælpende redningsberedskab.

Vi er 24 fastansatte, 17 timelønnede servicevagter, 55 timelønnede instruktører og omkring 950 frivillige og deltidsansatte brand- og redningsfolk.

Du bliver en del af den Administrative Stab. Afdelingen består, efter din ansættelse, af 5 medarbejdere inklusiv en afdelingsleder og en studentermedhjælper.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er fuldtid 37 timer i ugen og ønskes besat pr. 1. maj 2019. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdssted: Højskolevej 1, 6360 Tinglev.

Vil du vide mere

Få yderligere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder for den Administrative Stab, Per Aagaard Juhl, telefon 20 28 43 61.

Læs mere om os på www.brsj.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 17. marts 2019. Send din ansøgning og CV via linket.

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag og tirsdag i uge 13.

Lignende jobs

Lignende jobs