Ambitiøs 1. Assistant til Pelican i Valby

Virksomhed
Arbejdssted
Hovedstaden, Denmark
Oprettet
11. februar 2019
Udløber
28. februar 2019
Ref
225743
Type
Fuldtid
Pelican Self Storage er et nordisk brand inden for opbevaring til private og erhverv, og her køber kunderne ikke bare et opbevaringsrum - de køber en oplevelse og tilliden til, at der bliver passet godt på deres ting. Dit arbejde er derfor essentielt i forhold til at kunne opretholde en god relation til kunderne

Din fornemmeste opgave i jobbet som Assistant vil være at yde en sublim kundeservice overfor Pelicans mange kunder samt at vedligeholde sitet. Dine opgaver vil være alsidige og indeholder opgaver af både administrativ- og salgsmæssig karakter. Det salgsmæssige aspekt betyder, at du får til opgave at kontakte nye potentielle kunder, der allerede har henvendt sig, for at sætte rammerne for den videre proces. Den administrative del vil indeholde udarbejdelse af kontrakter, rapportering, fakturaer, kundehenvendelser osv.
Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for salg og service eller kommer fra detailbranchen.

Derudover forestiller vi os at du;
  • Er udadvendt og har en god tilgang til forskellige typer mennesker.
  • Er serviceminded helt ud til fingerspidserne.
  • Har flair for IT og administration.
  • Kan brænde igennem, når kunden kommer ind ad døren.

Det er vigtigt, at du kan motivere dig selv samt at du er proaktiv, da du i det daglige vil skulle dele arbejdsopgaverne mellem dig og Site Manageren. Du vil som Assistant skulle stå alene i perioder, hvilket betyder at det er dig der har ansvaret for at dagens gøremål bliver varetaget. Af samme grund er det derfor vigtigt, at du ikke er bange for at svinge støvsugeren og hvad der ellers måtte være nødvendigt.
Hvad kan vi tilbyde?

Pelican gør rigtig meget for den enkelte medarbejder hvad angår motivation og fastholdelse og tror på, at alle har noget, de er bedst til. Er du for eksempel verdensmester i salg og synes, at det er det mest interessante at lave, så får du lov til at komme ud og lære fra dig på de andre sites. Er det lokal markedsføring, der fanger dig, så kan du komme med i et projekt omkring dette. Pelican tror nemlig på, at ved at få det bedste fra alle medarbejdere, samle det og dele den viden, giver det de dygtigste og mest motiverede ansatte. Det vil derfor også være muligt at tilegne sig nye opgaver og mere ansvar.
Arbejdstid og løn

Opstart er 1. marts 2019.

Stillingen er en fastansættelse med arbejdstid på 37 timer pr. uge i tidsrummet kl. 9.30-18.00 på hverdage og kl. 9.30-14.00 hver anden lørdag/søndag.

Der tilbydes en fast grundløn samt en god bonusordning.
Proces

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Lignende jobs

Lignende jobs