Pædagog til børnehave-teamet, Børnehuset Nybrogård

Arbejdssted
Gladsaxe, Denmark
Oprettet
11. februar 2019
Udløber
20. marts 2019
Ref
225656
Type
Deltid
Genopslag - da vi ikke fandt den rette kandidat, genopslår vi stillingen.

Børnehuset Nybrogård søger en pædagog 32 timer ugentligt med tiltrædelse.

1. marts 2019 til vores skønne børn i børnehave-teamet. Vi søger en kollega, der i et åbent, aktivt og anerkendende samarbejde vil være med til at præge dagligdagen.Hvem er vi
I Børnehuset Nybrogård er vi fagligt stolte over vores pædagogiske arbejde og udvikler hele tiden vores praksis gennem dialog, faglig refleksion og feedback. Vi arbejder projektorienteret i mindre grupper over længere tid med vægt på børnenes perspektiver og interesser. Vores mål er at sende børnene af sted i skole med en glad, modig og positiv tilgang til livet og med en undrende, nysgerrig og eksperimenterende tilgang til læring.
For at kunne arbejde med ovenstående mål, er vi særligt optagede af vores indretning, hvor vi i samarbejde med en arkitekt og andre interessenter er ved at udvikle på læringsmiljøet i børnehuset.

Børnehuset Nybrogård er beliggende på Nybrovej 356 i Kgs. Lyngby, i smørhullet mellem Bagsværd og Lyngby sø. Børnehuset er et mindre hus med 50 børn og 10 medarbejdere. Tag gerne et kig på børnehuset her.

Vi er en del af Områdeinstitutionen Stengård, som består af i alt syv børnehuse.

I område Stengård lægger vi stor vægt på at have en høj faglighed, indgå i forpligtende fællesskaber og have et godt arbejdsmiljø. Der er et tæt samarbejde mellem børnehusenes ledere og medarbejdere, bl.a. gennem faglige netværk og projekter på tværs af alle børnehusene.Vi tilbyder dig
Et udviklings- og læringsmiljø med
  • Engagerede og samarbejdsvillige kolleger
  • Anerkendende ledelse tæt på og oplæring i arbejdsopgaverne
  • Tid til planlægning og refleksion med pædagogiske arbejdsmetoder
I Gladsaxe Kommune tilbydes du
  • Fri adgang til svømmehal, løbeklub, m.m. samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.
Vi forventer af dig, at du
  • I din funktion som teamkoordinator besidder et godt overblik, kommunikative evner og har lyst til at facilitere diverse tiltag mellem ledelse og team.
  • Påtager dig ansvaret for opgaven som pædagog i en kompleks hverdag for din egen gruppe, hvor du er ansvarlig for, at vi lever op til de krav, der ligger i arbejdet med den faglige ramme.
  • Vil lære at arbejde med afsæt i en fælles faglige ramme Didaktisk Anvendt Pædagogik (DAP), som kort beskrevet er en metode, der sikrer børn i trivsel, læring og udvikling med afsæt i vores børne- og skolepolitik.
  • Vil reflektere over egen og kollegers praksis i pædagogfaglige fora.
  • Vil møde forældrene i en anerkendende dialog og argumentere ud fra din faglige viden og erfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår
efter overenskomst og principper om Ny løn.Du er velkommen
til at få en rundvisning i børnehuset efter aftale med børnehusleder Nikolas Frandsen på telefon 45 87 99 06, hvor du også kan få yderligere oplysninger om stillingen.Ansøgningsfrist
den 22. februar 2019.

Er din faglighed vækket, så send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Du kan medbringe andet relevant materiale til samtalen.

Også nyuddannede er meget velkomne til at søge stillingen.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Lignende jobs

Lignende jobs