Kommunikationsmedarbejder til Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

For tre måneder siden tog vi imod de første patienter på det spritnye psykiatriske hospital i Skejby ved Aarhus. Det er en stor forandring for både medarbejdere og patienter og stiller store krav til vores interne og eksterne kommunikation.

Vi søger nu en energisk og kreativ kommunikationsmedarbejder, som kan være med til at opbygge en stærk intern kommunikation, se de gode historier og være med til at brande hospitalet udadtil.

Som kommunikationsmedarbejder er du bl.a. med til at

  • udvikle og implementere en ny plan for vores interne og eksterne kommunikation
  • drifte og udvikle vores intranet og hospitalets hjemmeside
  • producere nyheder til f.eks. intranet, sociale medier og nyhedsbreve
  • hjælpe hospitalsafdelingerne med lokale kommunikationsopgaver

Vi leder efter en kollega, der er hurtig, professionel og er god til at tage styring på egne opgaver. Én som søger samarbejdet på kryds og tværs, tænker nye løsninger og samtidig kan koordinere effektivt. Du skriver let og flydende, griber gerne mobiltelefonen for at lave en kort video, og du kan bringe dine kommunikationskompetencer i spil, hvis du f.eks. skal arrangere et rekrutterings- eller forskningsarrangement.

Du har en længere kommunikationsfaglig uddannelse, og du kan fremvise konkrete resultater fra dit arbejde med kommunikationsindsatser. Har du kendskab til hospitalsvæsnet og måske vores cms-system, Episerver, er det en fordel.

Vi tilbyder dig...
  • engagerede og dygtige kolleger og en chef med tillid som kerneværdi
  • et stærkt kommunikationsfagligt miljø
  • fleksible arbejdstider
  • et arbejde i en organisation med stor bevågenhed fra politikere, medier og offentligheden generelt

Du bliver sammen med to andre kolleger en del et kommunikationsteam i Skejby, hvor du har arbejdssted. Teamet er en del af afdelingen Kommunikation, som har base i Viborg med flere kommunikationskollegaer. Du får reference til kommunikationschefen i Psykiatri og Social.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til udgangen af august 2019 med eventuel mulighed for forlængelse som barselsvikariat. Stillingen er på 32 t/u. Vi vil gerne ansætte dig hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Du kan læse mere om Aarhus Universitetshospital Psykiatrien på www.auhpsykiatrien.rm.dk og Psykiatri og Social på www.ps.rm.dk. Du kan også følge os på Facebook - Psykiatrien i Region Midtjylland. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jens Hanøy Flensted-Jensen på tlf. 2175 6086. Gerne i tidsrummet kl. 16-17. I uge 7 - send en sms og du bliver ringet op.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 26. februar. Vi holder ansættelsessamtaler den 1. marts.

Psykiatri og Social står for hospitalspsykiatrien i Region Midtjylland og driver samtidig en række specialiserede dag- og døgntilbud på socialområdet. Psykiatri og Social har cirka 5.200 ansatte og er Danmarks største leverandør af opgaver på det specialiserede socialområde. Administrationen ligger på to matrikler i henholdsvis Viborg og Skejby, og består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Psykiatriens Økonomi og Planlægningsafdeling, Socialområdets Økonomi- og Planlægningsafdeling, Kommunikation samt Kvalitet og Udvikling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

26-02-2019
 

Kategori

Salg og kommunikation
 

Jopbtype

Deltid
 

Arbejdssted

Midtjylland, Denmark